Annonce
Del på Facebook   Print siden

Læserbrev: Nu er der banet vej for flere praksislæger i Nordjylland

Mariagerfjord og omegn
Torsdag 14. september 2017 kl. 23:00

Læserbrev: Nu er der banet vej for flere praksislæger i Nordjylland
Jess V. Laursen


Nu er der banet vej for flere praksislæger i Nordjylland og hele Danmark - der er speciellæger der er klar til at komme i praksis med denne nye aftale...

.
Af Jess V. Laursen, regionsrådsmedlem


Hovedelementer i aftalen

Aftalen realiserer derved parternes fælles ønske om at skabe vækst i almen praksis til øget kapacitet, herunder ansættelse af ekstra praksispersonale.

I aftalen indgår derudover

- Samle det meste af den almindelige behandling af diabetes type 2 og KOL patienter i almen praksis.
I perioden skal der ske en gradvis udflytning af ambulant aktivitet for de to patientgrupper indtil opgaven er fuldt indfaset. I forbindelse med opgaveomlægningen indføres et kronikerhonorar, så praktiserende læger honoreres med et fast årligt honorar pr. patient med relevant diagnose, som er uafhængig af antallet af kontaktydelser i løbet af året. Parterne ønsker dermed, at opgaveomlægningen skal være begyndelsen til en udvikling, som sikrer praktiserende læger mere frie rammer i deres arbejdstilrettelæggelse. Bl.a. er det vigtigt at give almen praksis mulighed for at målrette ressourcer til de patienter, som har størst behov, så behandling af kroniske sygdomme tænkes samme med patientens øvrige sygdomsbillede og sociale behov.

- Opkvalificere praktiserende læger og praksispersonale i forhold til KOL og diabetes type 2. Områderne bliver obligatoriske temaer i den systematiske efteruddannelse. Der tilbydes endvidere efteruddannelse i forhold til de to sygdomsgrupper til praksispersonale.

- Sikre udmøntning af regeringens kronikersatsning vedr. mennesker med lungesygdom. Der er aftalt en øget opsporingsindsats i forhold til KOL-patienter og en indsats for børn med astma. Patienter med KOL, diabetes eller lænde-rygproblemer vil fremadrettet kunne opleve et øget fokus fra den praktiserende læge ved at få udarbejdet en plan for sygdomsforløbet.

- Opprioritere sygebesøgsopgaven.
Aftalen indebærer en generel opprioritering af sygebesøg så der vil blive kørt flere sygebesøg, herunder ved besøg ud over 15 km og ved kommunale akutfunktioner.

- Sikre at patienter oplever et sammenhængende tilbud ved sektorovergang. Almen praksis skal udføre en styrket opsøgende indsats overfor sårbare borgere, som har et opfølgningsbehov efter indlæggelse eller ambulant kontakt på hospitalet. I forlængelse heraf igangsættes et udviklingsarbejde af de tekniske meddelelsesstandarder, som sikrer den basale kommunikation mellem hospital, almen praksis og kommuner.
En ny epikrisestandard skal sikre overskuelighed i lægens indbakke og mere præcist angive behovet for opfølgning efter indlæggelse eller ambulant kontakt på sygehuset. En ny korrespondancemeddelelse skal understøtte en ensartet og struktureret kommunikation mellem kommunens plejepersonale og almen praksis.

- Skabe en forbedret opfølgende indsats i forhold til kræftpatienter. Kræftpatienter og tidligere kræftpatienter udgør en stor og voksende patientgruppe. Flere patienter overlever deres kræftsygdom og afsluttes til kontrol og opfølgning i almen praksis. Aftalen skaber et styrket fokus på varetagelse af disse kræftpatienters behov, ligesom aftalen sikrer at kontroller i forbindelse med visse kræftsygdomme placeres i almen praksis.

- Forbedre lægedækningen i områder langt fra universitetsbyerne og i socialt belastede områder ved at skabe mere attraktive vilkår for praktiserende læger i de lægedækningstruede områder. Dette indebærer bedre adgang til delepraksis, mulighed for ansættelse af fase tre læger i almen medicinske hoveduddannelsesforløb og kompensation ved sygdom og barsel til ansatte i almen praksis.

- En del af basishonoraret differentieres i henhold til forskelle i patienters alder, køn og sygelighed og ud fra lægedækningstruede områder Modellen skal sikre, at praktiserende læger honoreres i henhold til den arbejdsmængde, der er forbundet med de enkelte patientgrupper og således at lægedækningstruede områder tilgodeses. Dette kan have betydning for rekruttering og fastholdelse af praktiserende læger i områder med en større koncentration af behandlingskrævende patienter.

- Styrke fokus på kvalitetsarbejdet i almen praksis. Der er aftalt en ny kvalitetsmodel, hvor lægerne skal udvikle kvaliteten i kvalitetsklynger. I en opstartsperiode afsættes midler til etableringen af klynger. Herudover afsættes varige midler til klyngedrift og kvalitetsklyngens udviklingsaktiviteter. Der er enighed om, at implementeringen af en ny kvalitetsorganisation og et nyt kvalitetsarbejde i almen praksis bedst understøttes ved at etablere en programorganisation med tilhørende programbestyrelse og programstyregruppe. Dette sker i erkendelse af, at den bedste model for kvalitetsarbejdet bør udvikles under hensyntagen til de erfaringer, man gør sig undervejs.

- Forbedre oplysninger på sundhed.dk om adgangsforhold for handicappede i almen praksis. Praktiserende læger vil skulle opdatere praksisdeklarationen på sundhed.dk med flere og mere graduerede oplysninger om adgangsforholdene i praksis. Praksisdeklarationen er synlig for borgeren på sundhed.dk. Mere gennemsigtighed i forhold til adgangsforhold vil hjælpe patienten med at vurdere, om en lægepraksis er tilgængelig i netop den situation patienten befinder sig i.

- Milepælsplan for adgang til data. Parterne har aftalt en milepælsplan for adgang til data fra almen praksis indenfor rammerne af den eksisterende lovgivning.

Der er åbent for kommentarer allernederst på siden




Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev