Annonce
Del på Facebook   Print siden

Læserbrev: Det er op ad bakke!

Terndrup
Torsdag 14. september 2017 kl. 14:00

Læserbrev: Det er op ad bakke!

Atter et læserbrev om klippekortsordningen til de ældre
.
Af Niels Astrup, Hadsundvej 44, 9575 Terndrup

Det siges, at en uge er lang tid i politik. Men når det gælder Jeanette Sagan, Konservastive, og næstformand for Rebild kommunes Sundhedsudvalg, og SFeren Annette Søgård, der er formand for samme udvalg, er seks timer åbenbart lang tid. Meget, meget lang tid.

Tirsdag den 12. september, om morgenen, kritiserer de to politikere nemlig, i et læserbrev, Allan Busk fra den sociale fællesliste for at komme med en ”højst besynderlig melding”. Allan Busk har vovet at skrive, at ordningen med klippekort til kommunens ældre hjemmeboende er blevet forringet efter genindførslen dette efterår.

Ifølge Jeanette Sagan og Annette Søgård er ordningen genindført ”fuldstændig som ordningen var i 2016”.

Det løfte holdt så til klokken 13:48 samme dag. Her fik min far nemlig svar på sin ansøgning om at kunne bruge klippekortet igen.

Min far er Aage Astrup, nu 104 år. For nogle år siden fik han amputeret det ene ben og har siden da siddet i kørestol. Mandens syn har også været bedre. Han bor stadig i det hus i Terndrup, som han købte i 1958.

Gamle mennesker har de mærkeligste ideer: Min far vil f.eks. gerne kunne købe ind i den lokale Brugs og hos vores bager, så det brugte han sin ugentlige klippekortstime på. (Nogle nordjyder vil måske vil måske kunne huske det indslag, som TV2 Nord lavede om min far, da han havde fået fjernet sin indkøbstur).

I går kom så svaret fra Rebild Kommunes Pleje-og Omsorgsafdeling: Kommunen vil godt køre min far ned til brugs og bager og igen hjælpe med indkøbene. Men åbenbart er Hadsundvej siden 2016 blevet voldsomt stejl, så hjemturen.....den må han nu selv klare. Kommunen foreslår, skriftligt, at han tager en taxa de 300 meter. (Det skal nok gøre hr. Astrup voldsomt populær hos egnens vognmænd).

Det ville faktisk have klædt Jeanette Sagan og Annette Søgård at holde sig fra skønmalerier - i stedet for at brokke sig over Allan Busk.

For det her er....op ad bakke!

Der er åbent for kommentarer allernederst på siden





Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Rebild og omegn

Generalforsamling i Terndrup IF 2023
Generalforsamling i Terndrup IF 2023
Rebild og omegn
Kunst og kreationer i Terndrup i morgen
Kunst og kreationer i Terndrup i morgen
Rebild og omegn
Kunst og kreationer i Terndrup
Kunst og kreationer i Terndrup
Rebild og omegn
Litterært Folkemøde - Festival for de klassiske danske forfattere i Skørping
Litterært Folkemøde - Festival for de klassiske danske forfattere i Skørping
Rebild og omegn
Pædagoguddannelse vil flytte ind i tidligere privathospital i Skørping
Pædagoguddannelse vil flytte ind i tidligere privathospital i Skørping
Rebild og omegn
Glutenfri gårdbutik åbnet ved Suldrup
Glutenfri gårdbutik åbnet ved Suldrup
Rebild og omegn
Koldkrigsmuseet REGAN Vest åbner i begyndelsen af 2023
Koldkrigsmuseet REGAN Vest åbner i begyndelsen af 2023
Rebild og omegn
Dieseltyve taget på fersk gerning i Bælum
Dieseltyve taget på fersk gerning i Bælum
Rebild og omegn
Opera i Rebild fejrer 20 år i bakkerne med koncerten STJERNE STUNDER på søndag
Opera i Rebild fejrer 20 år i bakkerne med koncerten STJERNE STUNDER på søndag
Rebild og omegn
Kender du svømmebanen i Rold Skov
Kender du svømmebanen i Rold Skov
Rebild og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev