Annonce
Del på Facebook   Print siden

Stort program til Naturens Dag i Øster Hurup

Øster Hurup
Fredag 8. september 2017 kl. 20:00

Stort program til Naturens Dag i Øster Hurup
Børn elsker når det hele går i fisk


Få naturen helt ind under huden sjove naturaktiviteter i Øster Hurup
.
Af Helle Schiønning

Tag familien med ud i naturen på Naturens Dag i Øster Hurup søndag den 10. september.

Naturen holder åbent hus med en masse spændende oplevelser på søndag den 10. september. Her er det nemlig Naturens Dag, og over hele landet er der naturaktiviteter for dig og din familie.

Hør og se ambassadør Anders Lund Madsen:

Anders Lund Madsen inviterer til Naturens Dag

Anders Lund Madsen inviterer til Naturens Dag på søndag. Kommer I?
(det skal I helst, Anders holder vejret indtil I kommer) Find et arrangement på www.naturensdag.dk

Opslået af Danmarks Naturfredningsforening på 5. september 2017


I Øster Hurup kan du komme med på stranden og fange krabber og andre småfisk, og studere dem i de store bassiner, som børn og voksne har gjort det med stor succes og interessen hver mandag hele sommeren.
FDF Øster Hurup tænder op i bålet, og laver mad på naturens gode råvarer. Du kan også udforske naturen i Øster Hurup på billedskattejagten, og endelig kan du udfolde dine kreative evner med naturmotiver på turistbureauet, hvor der er naturmalerworkshop.

I Øster Hurup er flere foreninger og frivillige gået sammen i dette arrangement, for at vise børn og deres familier naturens mange muligheder – dels udendørs, men også kreative måder at bruge naturen på.
Arrangementet er en del af ”Naturens Dag”, hvor Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening og en lang række lokalforeninger, kommuner, naturvejledere, kulturelle institutioner mv. åbner naturen over hele landet. På www.naturensdag.dk kan du læse mere om de oplevelser, der venter på Naturens Dag.

Oplev mangfoldighed i naturen
Temaet for Naturens Dag er i år ”Mangfoldighed i naturen”. Den danske natur er mangfoldig på grund af det mylder af liv, som findes overalt, i form af dyr, planter, svampe, bakterier og alt levende. Det kaldes biodiversitet. Men naturen er også mangfoldig, fordi mange forskellige mennesker bruger den, lever i den og lever af den.

”Naturen er noget, vi har tilfælles og som binder os sammen. Piger og drenge, børn og voksne. Folk, der er født i Danmark, og dem, som er kommet til senere. På Naturens Dag vil vi gerne vise jer, hvor mange muligheder der er i naturen omkring os, og med årets tema vil vi gerne sætte fokus på flere måder at bruge naturen på, hvad enten du er til friluftslivet eller ej. Så tag børn og børnebørn i hånden, og kom ud på Naturens Dag i Øster Hurup” lyder det fra projektgruppen bag arrangementet.

Børn er mindre i naturen
Uden konkrete naturoplevelser mister børnene følelsen af samhørigheden med naturen og forståelsen af, at naturen er vores livsgrundlag. Derfor er det alvorligt, at en Gallupundersøgelse fra 2015 viser, at næsten halvdelen af de danske forældre til børn i alderen 5-12 år ikke mener, at deres børn kommer nok ud i naturen. Computer, tv og dårligt vejr er blandt nogle af forhindringerne.

Skoler og institutioner holder også Naturens Dag
Ud over at åbne naturen for børn og deres familier på Naturens Dag, holder Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet Naturens Dag for skoler og institutioner. Det sker fra den 4. til 8. september, hvor lærere og pædagoger slipper børnene ud til en eller flere dages læring, undervisning og leg i naturen. I år er 154.500 tilmeldt Naturens Dag via deres skole eller institution.

Yderligere information om arrangementet i Øster Hurup:

Kl. 10-13 går det ”Helt i Fisk” på stranden, nord for havnen.
- kom og vær med når vi fanger og undersøger småfisk, krabber og andet, som vi har gjort hver mandag hele sommeren. FDF Øster Hurup tænder bålet og laver bl.a. lækker frokost

Kl. 10.00 - 15.00 er der ”Billedjagt” på den grønne Kløverrute med start ved turistbureauet.
- Børnene skal rundt på den grønne Kløversti hvor de skal tage billeder af 10 forskellige motiver. Alle deltagere, som har alle 10 motiver, er med i lodtrækningen om en præmie. Få listen med de 10 motiver på turistbureauet.

Kl. 13.00 - 15.00: Mal Naturen på turistbureauet. OBS! Forudsætter en tur på Kløverstien.
- Af de billeder der er taget på turen, vælger børnene det bedste, som de skal
omdanne til kunstværk under vejledning af Malerklatten. Der trækkes lod blandt de deltagende om præmie.

Kl. 13.00-15.00: Drageworkshop på turistbureauet.
Der er også mulighed for børnene at dekorere en drage med de smukke naturmotiver - eller efter fri fantasi! OBS! Begrænset parti!

Kl. 14.30: Præmieoverrækkelse på turistbureauet

HUSK! Passende påklædning, KAMERA og godt
For yderligere information om arrangementet kontakt venligst Camilla Pihl, VisitMariagerfjord, e-mail: cpihl@mariagerfjord.dk, mobil: 21480716




© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Øster Hurup og omegn

Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Øster Hurup og omegn
Se hvem der fik mærker og årsstjerner hos spejderne i Als
Se hvem der fik mærker og årsstjerner hos spejderne i Als
Øster Hurup og omegn
Flyttet til 2024: Johnny Madsen Tribute på Overfor i Øster Hurup i morgen
Flyttet til 2024: Johnny Madsen Tribute på Overfor i Øster Hurup i morgen
Øster Hurup og omegn
Mere tid til fællessang i Multihuset i morgen
Mere tid til fællessang i Multihuset i morgen
Øster Hurup og omegn
Nye æresmedlemmer hyldet på generalforsamling
Nye æresmedlemmer hyldet på generalforsamling
Øster Hurup og omegn
Øster Hurup støtter udsatte børn og unge i Mariagerfjord
Øster Hurup støtter udsatte børn og unge i Mariagerfjord
Øster Hurup og omegn
Februar-fællessang i Multihuset, Øster Hurup
Februar-fællessang i Multihuset, Øster Hurup
Øster Hurup og omegn
En ny æra starter på Ø. Hurup Lokalarkiv
En ny æra starter på Ø. Hurup Lokalarkiv
Øster Hurup og omegn
Hængepilen ved Flouen i Als beskåret
Hængepilen ved Flouen i Als beskåret
Øster Hurup og omegn
Foredrag med Nikolaj Kirk i Multihuset
Foredrag med Nikolaj Kirk i Multihuset
Øster Hurup og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev