Annonce
Del på Facebook   Print siden

Penge i banken er ikke, hvad de har været

Mariagerfjord og omegn
Søndag 20. august 2017 kl. 19:00

Penge i banken er ikke, hvad de har været

Historisk lave renter gør det mindre attraktivt at have opsparede penge stående på bankbogen
.
Af Helle Schiønning

Historisk lave renter gør det mindre attraktivt at have opsparede penge stående på bankbogen. Til gengæld er det en god idé at investere.
Selvom vi er begyndt at forbruge mere, øger vi ifølge tal fra Nationalbanken alligevel vores opsparinger i bankerne.

Det viser, at det generelt ser rigtig godt ud for danskernes privatøkonomi i øjeblikket. Indikatorerne for danskernes forbrug – dankortomsætning og detailsalget – er steget fornuftigt, samtidig med, at danskerne nedbringer deres gæld og øger deres indestående i bankerne.
Tallene fra Nationalbanken fortæller, at danskerne i maj havde i alt 844 mia. kr. stående i banken. Og det er udelukkende penge, der står på kontoen, hverken penge placeret i aktier eller obligationer er med i opgørelsen.

Det svarer til, at hver dansker i gennemsnit havde knap 150.800 kr. stående på deres bankkonti. Det er det højeste tal i statistikkens levetid.
- Det er selvfølgelig positivt, at det generelt ser godt ud for danskernes privatøkonomi, og det er også klogt og fornuftigt at have penge stående til en uforudset dyr regning. Problemet er bare, at vi gemmer til meget mere end det, siger Andelskassens investeringschef Robert Krogh Lauridsen.

Som nævnt gør de lave renter, at opsparingen vokser langsomt, og faktisk bliver formuen langsomt udhulet af inflationen. Beregninger viser, at en gennemsnitsfamilie sidste år tabte 500 kr. på den måde. Det er måske i sig selv til at leve med, men stiger inflationen – og det ventes den at gøre – så runder vi hurtigt 1000 kr. om året, som forsvinder, fordi pengene står passivt i banken.

I stedet for at lade pengene visne hen på en indlånskonto bør man – af hensyn til både sig selv og til samfundsøkonomien – kigge på mulighederne for eksempelvis forbedringer på boligen, omlægning af lån eller investeringer i værdipapirer.

Investering er for ”alle”
Netop investering er en mulighed, mange burde tale med deres bankrådgiver om. For nogle har ordet måske en klang af store formuer over sig, men den tid er forbi.

- Med de store indeståender, danskerne har, og med de lave renter, er investering nu om dage for ”alle”. Formålet med at investere er at naturligvis at få et godt afkast. Men enhver investering indebærer også en risiko, siger Robert Krogh Lauridsen.

Har man tid og interesse for det, kan man selv begive sig ud på aktiemarkedet, men man må aldrig foranlediges til at tro, at investering i aktier er den sikre vej til nemt tjente penge. Nettet bugner af råd om aktieinvestering, og fælles for dem er det, at man skal tænke langsigtet og have realistiske forventninger. Man skal gå ydmygt til værks og ikke tro, at man er en bedre end markedet generelt.

- Vores råd til kunderne er at tage banken med på råd. Andelskassens rådgivere trækker på investeringseksperter, og sammen finder vi – kunde og bank – frem til den rigtige måde at placere sparepengene, siger Robert Krogh Lauridsen.



© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Torsdagens strømpris
Torsdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
En ny lokal og overskuelig hjemmeside til Foreningen NORDEN Mariagerfjord
En ny lokal og overskuelig hjemmeside til Foreningen NORDEN Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev