Annonce
Del på Facebook   Print siden

To x remis i talent plus hjemmekampe søndag

Hobro
Mandag 14. august 2017 kl. 19:30

To x remis i talent plus hjemmekampe søndag

U14 og U17 har begge været i ilden i weekenden
.
Af Helle Schiønning

U14: Hobro IK - Horsens fS   3-3 (3-2)
U14-drengene mødte Horsens fS (AC Horsens). Der blev spillet på en bane, der lå udsat i den kraftige vind, så der var medvind i den ene halvleg, fortæller Claus Stenum Jensen på klubbens hjemmeside.

Hobro startede med modvind, og det betød fra start, at holdet blev tyrykket ned. Horsens fik også hurtigt scoret til 0-1.
Som tiden gik, kom Hobro bedre med trods den kraftige vind, og efter et hjørnespark fik Rasmus Bonde headet bolden i mål til 1-1.

Inden denne scoring var Hobro noget heldige i flere situationer, hvor Horsens-angriberne så lidt uskarpe ud på ellers gode chancer.

Hobro fik sat nogle gode omstillinger op, og efter en af disse bragte Bao Hansen holdet i front med 2-1.

Kort efter lykkedes Hobro med endnu en skarp omstilling og Bao bragte Hobro på 3-1, endda med det normalt ikke så aktive venstreben.
Desværre slog Horsens hurtigt igen, da et fladt skud fra kanten af feltet gik i mål ude ved den ene stolpe.

I anden halvleg kom Hobro godt og aggressivt ud, og det gav straks store chancer. Holdet troede, at de havde scoret, men dommeren annullerede målet, da målsparket ikke var nået helt uden for feltet, da Horsensspilleren modtog og tabte bolden til en aggressivt pressende Hobro-spiller.

Flere store chancer blev brændt i anden halvlegs indledning, der kunne kampen være lukket.
I stedet var det Horsens, som åd sig ind i kampen, der blev meget duelpræget med mange spilstop undervejs.

På et af disse stop, et frispark, fik Horsens udlignet til 3-3.

Hobro magtede ikke at fastholde presset på Horsensspillerne langt fremme, så der var tørke i forhold til chancer.

I kampens overtid var Horsens tæt på at løbe med alle tre point, men indersiden af stolpen var det nærmeste de kom.
En god, udviklende og jævnbyrdig kamp endte passende 3-3.

U17: Hobro IK - Åbyhøj IF   2-2 (0-1)
U17 mødte Åbyhøj IF - et helt nyt bekendtskab.
I kampen start var Hobro, trods modvind, meget dominerende på bolden.
Det blev også til flere chancer, men holdet så noget usammenspillet ud, og det er også forventeligt, da der er sket en større udskiftning af spillere.

Åbyhøj levede på omstillinger, og på en af disse fik de scoret til 0-1.

Hobro-spillet blev ikke bedre i halvlegens forløb, ofte blev holdet meget opdelt med mange fremme og mange tilbage, men ingen på midten.
Det brækkede over.

I anden halvleg tog Hobro teten med det samme og pressede på for en udligning.
Den komme også ret hurtigt, da Anton Laursen satte bolden ind i det lange hjørne på en flot afslutning.
Åbyhøj levede stadigvæk på omstillinger, og da der opstod lidt klumpspil foran målet og Christian i målet samlede bolden op i hænderne, blev der dømt indirekte frispark, da dommeren vurderede, at det var en tilbagelægning.
Der blev spillet bagud, og der blev scoret til 1-2.

Hobro jagtede en udligning, og den kom også, da Kalle Bak fik scoret direkte på hjørnespark fint hjulpet af vinden.

Der var en del gode chancer og muligheder for at score sejrsmålet, men det lykkedes desværre ikke.
Spillet kom til at hænge lidt bedre sammen i anden halvleg, og det var en kamp, som Hobro burde have vundet i forhold til spil og chancer.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Hobro og omegn
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Hobro og omegn
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Hobro og omegn
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Hobro og omegn
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro og omegn
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro og omegn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Hobro og omegn
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Hobro og omegn
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev