Annonce
Del på Facebook   Print siden

Mere end 600 flotte motorcykler kommer til Øster Hurup

Øster Hurup
Torsdag 10. august 2017 kl. 19:00

Mere end 600 flotte motorcykler kommer til Øster Hurup
MC’erne vil blive stillet på parade, så de forhåbentlig mange besøgende i parken rigtig kan nyde synet


Mere end 600 flotte motorcykler kommer til Øster Hurup
En ting har langt de fleste fremmødte MC’er til fælles: Kawasaki Vulcan!
Det internationale Vulcan Rally afholdes i Fruerlundparken 17.-20. august
.
Af Helle Schiønning

Hvert år afholder Vulcan Riders Association (VRA) et internationalt rally, altså motorcykeltræf.
Det går på omgang mellem de 30 afdelinger af VRA. I 2016 blev rallyet afholdt lidt udenfor Rom i Italien og i år er turen så kommet til Vulcan Riders Association Denmark, som rykker ind i Fruerlundparken i Øster Hurup i dagene torsdag 17.- lørdag 20. august.

De omkring 650 deltagere i rallyet er alle ejere af Kawasaki motorcykler, nærmere betegnet Vulcan-modeller fra flere årgange og de kommer fra hele verden - nogle kommer endda rigtig langt væk fra, idet deltagere fra Færøerne, Sverige, Tyskland, Italien, England, Finland, Holland, Belgien, Frankrig, Rumænien, Spanien, Tjekkiet, Norge, Malta, Polen, Schweiz, Slovenien, Østrig, Brasilien, Slovakiet – og naturligvis Danmark har meldt deres ankomst. De mødes for at hygge sig, sparke dæk og få lidt motorcykelsnak.

- Vi vil meget gerne vise de mange fine motorcykler fra ind- og udland frem, så derfor er alle velkomne til at kigge ind i Fruerlundparken fredag og lørdag, begge dage fra kl. 10-17 – og der er naturligvis gratis adgang, fortæller secretary i VRA Denmark, Bent Verner Madsen fra Helberskov, som fortsætter:

- Der vil dog være et reduceret antal motorcykler i parken om lørdagen mellem kl. 11 og 13.30, da der her bliver afholdt en Ride-Out, hvor en stor del af deltagerne kører på en tur rundt i det naturskønne område i Østhimmerland.

Fruerlundparken blev første gang benyttet af VRA Denmark sidste år til det nationale rally og omgivelserne blev derefter godkendt til afholdelse af det internationale rally i år. Mange af deltagerne vælger at holde ferie i forbindelse med rallyet, så måske vil man kunne se ekstra mange motorcykler i den næste uges tid, og mon ikke flere butikker, restauranter m.m. får visit? De mange deltagere har på forhånd betalt for forplejning morgen og aften, men de skal jo også skal have stillet sulten midt på dagen, så det kan være, at der bliver trængsel hos de lokale butikker samt spisesteder.

Det er nemlig ikke kun Fruerlundparken, som indtægtsmæssigt kommer til at nyde godt af de mange MC’ers besøg. Også flere lokale erhvervsdrivende bidrager til arrangementet. Langt de fleste deltagere har valgt at overnatte i telt i parken, mens andre overnatter i campingvogn eller i hytter på de lokale campingpladser.

- Vi haft i planlægningsfasen haft et godt samarbejde med VisitMariagerfjord og reklamebureauet GrafikNord, som har hjulpet os med markedsføringsmaterialet og vi glæder os nu til det store arrangement. Vi krydser fingre for, at solguderne er med os og bringer RIGTIG sommer til Øster Hurup, slutter Bent.

Faktaboks

Vulcan Riders Association (VRA) Denmark er en landsdækkende forening for Kawasaki Vulcan-ejere og –kørere i Danmark og består i øjeblikket af omkring 100 medlemmer. VRA Denmark er en af 30 nationale foreninger under den internationale forening Vulcan Riders Association.

Det internationale rally 2017 afholdes i Fruerlundparken i perioden 17.-20. august 2017.
Du kan læse mere om VRA Denmark på www.vulcanriders.dk.



© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Øster Hurup og omegn

Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Øster Hurup og omegn
Se hvem der fik mærker og årsstjerner hos spejderne i Als
Se hvem der fik mærker og årsstjerner hos spejderne i Als
Øster Hurup og omegn
Flyttet til 2024: Johnny Madsen Tribute på Overfor i Øster Hurup i morgen
Flyttet til 2024: Johnny Madsen Tribute på Overfor i Øster Hurup i morgen
Øster Hurup og omegn
Mere tid til fællessang i Multihuset i morgen
Mere tid til fællessang i Multihuset i morgen
Øster Hurup og omegn
Nye æresmedlemmer hyldet på generalforsamling
Nye æresmedlemmer hyldet på generalforsamling
Øster Hurup og omegn
Øster Hurup støtter udsatte børn og unge i Mariagerfjord
Øster Hurup støtter udsatte børn og unge i Mariagerfjord
Øster Hurup og omegn
Februar-fællessang i Multihuset, Øster Hurup
Februar-fællessang i Multihuset, Øster Hurup
Øster Hurup og omegn
En ny æra starter på Ø. Hurup Lokalarkiv
En ny æra starter på Ø. Hurup Lokalarkiv
Øster Hurup og omegn
Hængepilen ved Flouen i Als beskåret
Hængepilen ved Flouen i Als beskåret
Øster Hurup og omegn
Foredrag med Nikolaj Kirk i Multihuset
Foredrag med Nikolaj Kirk i Multihuset
Øster Hurup og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev