Annonce
Del på Facebook   Print siden

Hobro-reserver indledte sæsonen med nederlag

Hobro
Mandag 7. august 2017 kl. 11:00

Hobro-reserver indledte sæsonen med nederlag
BioNutria Park i Randers dannede rammerne om dagens reserveopgør. (Foto: Thomas Rahula Hansen)


reserverne skulle forsøge af gentage førsteholdets bedrift fra lørdag. Modstanderen var nemlig Randers FC’s reserver.

.
Af Helle Schiønning

Hobro IK’s tilbagevenden til Alka Superligaen betyder også, at klubben igen har et hold med i Reserveligaen. Her befinder Hobro IK sig i pulje 4 sammen med AaB, Randers FC og Viborg FF. Det fortæller Daniel Lindemann Jakobsen på klubbens hjemmeside.
 
Klokken 12.00 søndag blev sæsonens første opgør spillet for Hobro IK’s vedkommende, og her skulle reserverne forsøge af gentage førsteholdets bedrift fra lørdag. Modstanderen var nemlig Randers FC’s reserver.
 
Kampen blev spillet på BioNutria Park i Randers, hvor Hobro IK havde syv spillere fra Superligatruppen med i startopstillingen.
 
Det var Randers FC, der fik netmaskerne til at blafre først, da Randers’ prøvespiller Ibrahima Ndiaye fik sendt kuglen ind bag Nicolaj Jørgensen i Hobro-målet efter en halv times spil.
 
Føringen holdt i knap ti minutter, hvorefter den tidligere Randers-spiller Edgar Babayan bragte balance i regnskabet. Ved pausefløjt var stillingen derfor 1-1.

Efter blot fem minutter af anden halvleg måtte Nicolaj Jørgensen igen hente bolden ud af nettet. Igen var det Ibrahima Ndiaye, der lynede for kronjyderne.
 
Midtvejs i anden halvleg blev føringen øget til 3-1 af Frederik Lauenborg, og det lykkedes ikke Hobro IK at komme tilbage i kampen, hvorfor Reserveliga-sæsonen altså blev indledt med et 3-1-nederlag mod Randers FC.
 
Næste opgør for Hobro-reserverne er mod AaB, og den kamp spilles mandag den 28. august i Hobro.
 
Kampfakta:
Randers FC 3-1 Hobro IK (1-1)

Mål:
Randers FC 1-0 Hobro IK, Ibrahima Ndiaye (29. min)
Randers FC 1-1 Hobro IK, Edgar Babayan (37. min)
Randers FC 2-1 Hobro IK, Ibrahima Ndiaye (50. min)
Randers FC 3-1 Hobro IK, Frederik Lauenborg (70. min)

Hobro-opstilling:
Nicolaj Jørgensen
Alexander Tved – Honoré Kalala – Mathias Haarup – Jonas Grotrian
Mathias Dreyer – Nicholas Gotfredsen – Mikkel Mejlstrup Pedersen – Mohammad Ahmad
Edgar Babayan – Sebastian Grønning

Udskiftninger:
Ud: Nicholas Gotfredsen - Ind: Faris Bijedic (46. min.)
Ud: Mohammad Ahmad - Ind: Emil Hansen (58. min.)
Ud: Jonas Grotrian - Ind: Rico Østergaard (70. min.)



 
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Hobro og omegn
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Hobro og omegn
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Hobro og omegn
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Hobro og omegn
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro og omegn
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro og omegn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Hobro og omegn
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Hobro og omegn
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Hobro og omegn
Kom med til Påskeudstilling i Det Røde Pakhus i Hobro
Kom med til Påskeudstilling i Det Røde Pakhus i Hobro
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev