Annonce
Del på Facebook   Print siden

De ældste skolebørn kommer oftest til skade i trafikken

Mariagerfjord og omegn
Onsdag 2. august 2017 kl. 18:00

De ældste skolebørn kommer oftest til skade i trafikken

Når landets skoleelever skal ud på vejene efter sommerferien, er det de ældste elever, der kommer ud for flest trafikulykker
.
Af Helle Schiønning

Det er de 13-16-årige, der kommer mest til skade i trafikken. Ifølge ulykkesstatistikkerne kommer over ti gange så mange 16-årige alvorligt til skade eller bliver dræbt som 6-årige.

Derfor sætter Mariagerfjord Kommune, Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden nu fokus på teenagerne med den landsdækkende kampagne ”Teenager i trafikken.”, fortæller Mariagerfjord kommune.

Kampagnen skal minde forældre om, at de stadig har et ansvar, når børnene bliver ældre, og at det nytter at blande sig.

Når børnene bliver ældre, færdes de i højere grad alene i trafikken. Men teenagere har så meget andet i hovedet end trafiksikkerhed, så når det går galt, er det ofte, fordi de er uopmærksomme. De tager måske nogle chancer eller glemmer at fokusere på omgivelserne, når de f.eks. cykler sammen med deres venner. Derfor er det så vigtigt, at vi forældre også taler trafik og laver aftaler med vores store børn, for de har virkelig brug for det, siger Gitte Aagaard, seniorkonsulent i Rådet for Sikker Trafik.

Politi og plakater på skolevejene
I forbindelse med kampagnen laver politiet også kontroller på skolevejene. Det sker i uge 32-33, hvor skolerne starter op efter ferien. Hvert år viser politiets kontroller nemlig, at mange bilister kører for stærkt på skolevejene. Mariagerfjord Kommune sætter i den forbindelse plakater op ved skolerne, som skal minde bilisterne om at være ekstra opmærksomme på store og små skolebørn.

Som barn eller ung kan det være svært at overskue den ofte kaotiske morgentrafik omkring skolerne. Derfor er det vigtigt, at flere bilister sænker farten og viser hensyn, så ingen skoleelever kommer til skade i trafikken, siger trafikplanlægger Birgit Krogh Alminde fra Mariagerfjord Kommune.

Kampagnen løber af stablen i din kommune og i hele landet fra 7. august til 3. september.

To gode råd til forældre til teenagere
Det nytter at tale trafik med din teenager. Selvom det ikke altid føles sådan, så lytter teenagere mere til deres forældre end til vennerne, viser undersøgelser.

1. Lav regler eller aftaler
I kan fx have regler om cykelhjelm, brug af mobiltelefon i trafikken, eller hvordan din teenager kommer hjem fra fest

2. Se på dine egne trafikvaner
Hvis du selv lever op til de råd, du giver, er der langt større chance for, at din teenager efterlever dem.




© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev