Annonce
Del på Facebook   Print siden

SOMMEREN OG LYSET I KUNSTBOXEN

Mariager og omegn
Lørdag 8. juli 2017 kl. 09:00

SOMMEREN OG LYSET I KUNSTBOXEN
Værk af Martha Holm Nielsen


En ny temaudstilling med 17 kunstnere åbner i KunstBoxen, Kirkegade 3, 9550 Mariager, med fernisering søndag d. 23 juli kl 14-16:30...
.
Af Klaus Hansen

Samtidig fejrer KunstBoxen sin 1 års fødselsdag som et kreativt, kulturelt center i Mariager åbent hele året. Til ferniseringen serveres boblevand og snacks, og alle er velkomne.

Hos nogle kunstnere er de lyse lette farver gennemgående. Dette gælder vores nye gæsteudstiller fra Djursland, Martha Holm Nielsen, med sine fjerlette kompositioner holdt i bl.a. turkise, hvide og varme gule farver og med en sikker sans for balance. Hendes malerier har ikke titler, men er med til at skabe glæde og en lys stemning.

Næste gæsteudstiller, Mette Glassy fra Odder, er en international anderkendt kunstner, som har udstillet både i Firenze, Toronto og London. Hun arbejder med sin 3D ArtWork i kobber, irringer, træ samt relikvier som f.eks nøgler, hun finder rundt omkring. Hun har tidligere dykket meget ned i at udtrykke værdier fra renaissancen.

I KunstBoxen viser hun for første gang små billeder med et eksitentielt udtryk. ”Jeg bruger irgrønne kobbeplader, irret med forskelligt patina, som vi mennesker er forskellige” , siger Mette. Livsindhold, som er vigtige for os som f.eks. venskab, lykke, livskilden og tid til refleksion, fremstiller hun med dybde og stor håndværksmæssig kunnen.

Sommerfarverne glider blidt ind i hinanden i Aase Schultz malerier, hvor de blå grønne og turkise farver er gennemgående. Kunstneren arbejder også med dekoration af genbrugskunst og hendes ”humørfisk” giver liv til grå dage. Kineseren Changying Xiang fra Aalborg har fået lavet sommer postkort af sine motiver fra Mariager, og viser desuden sommer akvareller fra andre provinsbyer i Danmark.

Gert Vorres store og små malerier er hovedsagelig fra Mariager egnen, og i hans malerier kommer dybdevirkningerne med lys og skygge tydeligt frem. Ole Terp er inspireret af natur og vand i det nordjyske men maler også portrætter i nærmest grafiske beskæringer. Som noget nyt samler og monterer han halssmykker, armringe og ørevedhæng i forskellige metaller.

Glansen fra lyset ser man overalt, hvor Bettina Vahles glaskunst er placeret i form af valmuer, fade, fisk og ugler. Hendes farverige kunst både til hus og have er som små lyskilder. Men også Rikke Oppermans smukt glaserede keramik krus, fade og vaser skinner i lyset med glade heste og andre dyremotiver.

Et andet lys finder man hos tegneren Dorte Laustsen, hvor det er lyset i øjnene, man drages imod i hendes fine portrætter i blyant, tusch og akvarel. Tegneren Jonas Gjerrild Nielsen fra Mors arbejder også med fine detaljerede portrætter og flere af dem viser en urkraft, som man forbinder med sommeren.

Det flimrende sommerlys ser man i nogle af Ester Haderup Kristensens akvareller og malerier, og hun har også bidraget til KunstBoxens egne postkort med tusch-akvareller fra Mariager.

Vævepigerne fra Ring har fremstillet smukke lyse tekstiler, og Sonja Schultz, som er med i gruppen, viser finurlige krussedulle-flettede fugle i pil samt kreative kurve. Endelig har Kamilla Mendel fyldt sine hylder op med sine kreative smykker og tasker i genbrugs-cykelslange, som passer til ethvert sommer outfit.



© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariager og omegn

Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Mariager og omegn
SORA overrasker og begejstrer i Mariager Kirke
SORA overrasker og begejstrer i Mariager Kirke
Mariager og omegn
Mariager Tennisklub melder klar til sæson 2024
Mariager Tennisklub melder klar til sæson 2024
Mariager og omegn
Assens gør forårsrent: Nu er byen smuk til de kommende konfirmationer
Assens gør forårsrent: Nu er byen smuk til de kommende konfirmationer
Mariager og omegn
Bevæg dig for livet i Mariager
Bevæg dig for livet i Mariager
Mariager og omegn
Fredags-yoga i Mariager Hallen
Fredags-yoga i Mariager Hallen
Mariager og omegn
Michala Petri spiller i Mariager kirke
Michala Petri spiller i Mariager kirke
Mariager og omegn
Postgaarden i Mariager har store ambitioner om at passe bedre på fiskene i havene: Vi vil sætte bifangst på menukortet
Postgaarden i Mariager har store ambitioner om at passe bedre på fiskene i havene: Vi vil sætte bifangst på menukortet
Mariager og omegn
Generalforsamling hos Mariager Museum
Generalforsamling hos Mariager Museum
Mariager og omegn
Nytårsappel fra Assens IF
Nytårsappel fra Assens IF
Mariager og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev