Annonce
Del på Facebook   Print siden

Nordjyderne er old scool når det angår kaffe to go

Mariagerfjord og omegn
Tirsdag 20. juni 2017 kl. 18:00

Nordjyderne er old scool når det angår kaffe to go

Det er særligt den rene, sorte variant, der hitter blandt de kaffeglade nordjyder.
.
Af Helle Schiønning

Mere end hver anden i Region Nordjylland drikker kaffe hver dag, og det er særligt den rene, sorte variant, der hitter blandt de kaffeglade nordjyder. Det viser en ny landsdækkende undersøgelse af danskernes kaffevaner.

Danskerne er begejstrede for kaffe. Men selvom udvalget af kaffevarianter i dag spænder både bredt og vidt, indtager den sorte kop kaffe alligevel en solid førsteplads på listen over danskernes foretrukne kaffetyper. Det gælder også i Nordjylland, hvor knap syv ud af ti (68%) foretrækker kaffen sort. Kaffe med mælk kommer ind på en stærk andenplads, mens Caffe latte er nummer tre målt på popularitet. Det viser en ny landsdækkende undersøgelse foretaget af YouGov for Q8.

Den sorte kaffe hitter særligt i Nordjylland og på Sjælland, mens den taber en smule terræn, når man retter blikket mod Hovedstaden. Her er det kun lidt over halvdelen (52%), der foretrækker kaffen sort, mens en fjerdedel foretrækker en Cafe latte.

"Hvor mange danskere, og specielt i Hovedstaden, tror, at kaffevarianter som Caffe latte og Cortado er det nye sort, så er det sjovt at se, at det faktisk er den gode, gamle sorte kaffe, som flest danskere foretrækker. Om det er en spirende trend, eller om vi i virkeligheden er lidt 'old school', skal jeg ikke kunne sige," siger Marie Sheye Lund, Communication Manager, Q8, og fortsætter:

"Uanset kaffepræference, så er en god kop kaffe blevet en fast del af mange danskeres daglige rutine, og der er ingen tvivl om, at danskerne elsker kaffe. Her er nordjyderne ingen undtagelse. Generelt er udvalget af kaffe blevet større, og kvaliteten har fået et løft som følge af, at vi også stiller større krav til kaffens kvalitet og smag. Ifølge undersøgelsen drikker mere end seks ud af ti nordjyde kaffe, fordi det smager godt, mens knap halvdelen indtager kaffen som en hyggelig og social ting."

Den gode kaffeoplevelse skal være tilgængelig
I 2015 indgik Q8 et samarbejde med den amerikanske kaffegigant Starbucks for at give danskernes kaffeoplevelse et ekstra løft og for at gøre den gode kaffe tilgængelig for mennesker på farten i hele landet.

"Vi ved, at man gerne vil spare tid, når man er på farten, men samtidig vil man helst ikke gå på kompromis med sin kaffeoplevelse. Derfor gjorde vi meget ud af at finde en løsning, der kunne få de to ender til at mødes. Det fandt vi gennem et samarbejde med Starbucks on the go, hvor vi har gjort den helt klassiske Starbucks-oplevelse tilgængelig langs vejene," siger Marie Sheye Lund.

Og samarbejdet har været en succes, når man måler på salget.

"Siden vi har fået Starbucks on the go kaffe på vores servicestationer, er vores kaffesalg steget betydeligt. Det vidner om, at kaffens kvalitet ikke er ligegyldig for danskerne, men det er samtidig altid vigtigt for os, at vi gør det til en nem og god oplevelse at være på vej fra A til B," fortæller Marie Sheye Lund.

Ifølge undersøgelsen er det i Nordjylland knap halvdelen, der køber deres to go-kaffe på en servicestation - og særligt først på dagen: Hele 40% foretrækker at købe deres to go-kaffe om morgenen til at kickstarte dagen.

Fakta
• 63% af danskerne drikker kaffe dagligt. Det samme gør 65% i Region Nordjylland.
• Danskerne foretrækker sort kaffe (61%) efterfulgt af kaffe med mælk (30%) og Caffe latte (18%). I Nordjylland er tallene hhv. 68%, 26% og 16%*.
• 68% af danskerne drikker kaffe, fordi det smager godt. Det samme gælder 63% af nordjyderne.
• På landsplan køber 42% deres to go-kaffe på en servicestation, mens det gælder for 48% i Nordjylland.
• På landsplan foretrækker 44% at indtage to go-kaffen først på dagen, mens det gælder for 40% i Nordjylland.

Undersøgelsen er foretaget af YouGov for Q8 blandt 1006 danskere.
*Mulighed for at angive flere svar.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet YouGov på vegne af Q8 den 17.-19. maj 2017 og inkluderer 1006 danskere over 18 år.






© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev