Annonce
Del på Facebook   Print siden

LÆSERBREV: Mariager Skole mod moderne tider

Mariager
Torsdag 15. juni 2017 kl. 17:00

LÆSERBREV: Mariager Skole mod moderne tider

Det er alment kendt, at MARIAGER SKOLE er gammel og i de fleste kroge nedslidt...
.
Af Karsten Elkjær, Formand f. konservative Mariagerfjord

Det er alment kendt, at MARIAGER SKOLE er gammel og i de fleste kroge nedslidt. Gymnastiksalen er en 60er-film værdig, og SFO-en leder tankerne hen på en skole i Østeuropa. Man har i mange år forsøgt at lappe på tingene og lavet kosmetisk makeover. Men faktum er, at faciliteterne er udtjente, luften i flere klasselokaler dårlig, og udearealerne er slet ikke det, som børnefamilier efterspørger i dag.

Vi har brug for moderne rammer for en skole, som derved kan gøre Mariagerfjord Kommune attraktiv for tilflyttere. En skole i nye bygninger i Mariager vil være en mulighed for, at skolen kan vende udviklingen af faldende børnetal og igen blive en af Danmarks bedste folkeskoler.
Rammer er vigtige. Også når det kommer til stoltheden ved at gå i skole. Arden, Hadsund og Hobro har fået en ny skole. Alligevel har politikerne gentagende gange nedprioriteret en seriøs indsats i Mariager. Det betaler nuværende og kommende elever prisen for.

Men byen som helhed mærker også, at det er sværere at tiltrække nye ressourcestærke familier – for her betyder folkeskolens udtryk og indtryk alverden.

Konservative Mariagerfjord ønsker at give Mariager by og i særdeleshed Mariager Skole en udstrakt hånd. Vi ønsker, at man, før der igen smides renovationsmillioner i utidssvarende bygninger, i stedet kigger mod andre kommuner, som har lavet nye, spændende og bæredygtige skoler.
Der skal nye initiativer til, hvis Mariager igen skal blive en attraktiv by for tilflyttende børnefamilier.

Vi mener, at en tidssvarende skole i samspil med gode daginstitutioner, et styrket fritids- og foreningsliv, sikring af cykelstier, veje og kollektiv transport samt alsidige indkøbsforhold er helt afgørende for at bevare sammenhængskraften i kommunen.

Vi håber, at andre kommunalpolitikere sammen med os vil tænke i muligheder og arbejde for at give Mariager den moderne skole, byen og kommunen fortjener.



© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariager og omegn

En af Danmarks bedste campingpladser ligger i Mariager
En af Danmarks bedste campingpladser ligger i Mariager
Mariager og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Mariager og omegn
SORA overrasker og begejstrer i Mariager Kirke
SORA overrasker og begejstrer i Mariager Kirke
Mariager og omegn
Mariager Tennisklub melder klar til sæson 2024
Mariager Tennisklub melder klar til sæson 2024
Mariager og omegn
Assens gør forårsrent: Nu er byen smuk til de kommende konfirmationer
Assens gør forårsrent: Nu er byen smuk til de kommende konfirmationer
Mariager og omegn
Bevæg dig for livet i Mariager
Bevæg dig for livet i Mariager
Mariager og omegn
Fredags-yoga i Mariager Hallen
Fredags-yoga i Mariager Hallen
Mariager og omegn
Michala Petri spiller i Mariager kirke
Michala Petri spiller i Mariager kirke
Mariager og omegn
Postgaarden i Mariager har store ambitioner om at passe bedre på fiskene i havene: Vi vil sætte bifangst på menukortet
Postgaarden i Mariager har store ambitioner om at passe bedre på fiskene i havene: Vi vil sætte bifangst på menukortet
Mariager og omegn
Generalforsamling hos Mariager Museum
Generalforsamling hos Mariager Museum
Mariager og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev