Annonce
Del på Facebook   Print siden

Chris og nostalgifabrikken - Stor auktion

Mariagerfjord og omegn
Mandag 12. juni 2017 kl. 08:45

Chris og nostalgifabrikken - Stor auktion

Hele 400 kvadratmeter lager med alt fra antikke møbler til jukeboxe sælges – men kun samlet....
.
Af Klaus Hansen

Christopher Alexander D’souza har brugt næsten 30 år på at samle. Det startede med en jukebox tilbage i 1988, og ingen kan havde forudset hvad det skulle udvikle sig til over årene.

Der kom ikke alene flere jukeboxe til, men interessen voksede også til enarmede tyveknægte og andre typer spilleautomater. Ud af interessen voksede der så en forretning, og da den også begyndte at omfatte møbler, så greb pladsbehovet om sig. Det gjorde forretningen også, og CAD Møbelexport blev en levevej og er det stadig. Hjemstedet er Kjellerup og de sidste 16 år har firmaet ligget på samme adresse i en 400 kvadratmeter stor lagerhal.

Lageret er i de forgangne år blevet stopfyldt, og det er i dag en oplevelse at gå på eventyr imellem de tusindvis af nostalgiske effekter. Den driftige samler er undervejs blevet 73 år gammel, og selv om han stadig brænder for sine ting, så erkender han, at der simpelthen er for meget af det hele. Det afgørende skub til en beslutning kom da lejemålet for nyligt blev opsagt. Derfor har Christopher D’Souza nu taget det radikale skridt at sætte det hele på auktion – med det usædvanlige twist, at det kun sælges samlet. Take it or leave it, som man siger.

Det drejer sig om tusindvis af effekter, herunder hele seks af de jukeboxe, der startede det hele. Endnu mere omfattende er de omkring 200 møbler dog: Her er antikke skabe og sofaer tilbage fra 1880 til 1930 og flere eksemplarer er vurderet til over 10.000 kroner per styk. Dertil kommer alt fra kasseapparater til lyskilte over købmandsdiske og klassiske musikanlæg og meget mere. Det hele er i god stand, forsikrer den nuværende ejer, der stadig driver sin forretning aktivt fra lokalerne.

Han forventer da også, at den meget store mundfuld vil være mest relevant for en eksisterende antikvitetsforretning – eller en ny: ”Blandt de første interesserede kontakter var faktisk et ungt par, der netop drømte om at starte sådan en forretning, og det vil da også give dem en ideel start på sådan et projekt. Jeg har brugt 30 år på at samle, så ingen ved bedre end jeg, at de gode ting ikke kommer af sig selv”, fortæller Christopher D’Souza.

Han er meget bevidst om, at han kunne få bedre priser ved at sælge tingene enkeltvist, men da der er så mange ting ville det være en stor opgave: ”Det hele er vurderet til omkring 400.000 kroner, men jeg valgt at gøre det på den hurtige måde, og så kan andre jo få glæde af at spare en masse arbejde og nok også en masse penge”, siger Christopher D’Souza.

Det er det randrusianske auktionshus Campen Auktioner, der varetager salget på en onlineauktion. Deres fotograf kom på overarbejde, da der skulle laves fotos til online katalog nr. 1218: Over 100 blev det til og der er også sat to hele dage af til eftersyn af effekterne inden auktionen lukker den 14. juni kl. 19.

”Vi må give indsætteren ret i, at det er en gylden chance for folk i branchen eller nogle, der gerne vil ind i den”, siger direktør Finn Campen. ”CAD Møbelexport er en anerkendt forhandler, og der ligger megen viden og arbejde bag indholdet af det store lager, som den heldige køber nu kan få fingre i med ét smuptag”, fortæller Finn Campen begejstret.

SE FILM OM DET STORE LAGER:



© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev