Annonce
Del på Facebook   Print siden

Du skal påvirke dit barns alkoholforbrug

Mariagerfjord og omegn
Lørdag 10. juni 2017 kl. 19:00

Du skal påvirke dit barns alkoholforbrug

Tag stilling, tal sammen og lav aftaler om alkohol – også når dit barn er fyldt 16 år






.
Af Helle Schiønning

Mange forældre oplever at miste indflydelse på alkoholvanerne hos deres teenager i takt med, at han eller hun bliver ældre. Med dialog og gode argumenter kan du stadig påvirke dit barns alkoholforbrug, også selvom han eller hun er fyldt 16 eller 17 år. Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens nye kampagne ’Dit barn – din alkoholdning’ sætter fokus på forældre til 16-17-årige med spil, tests og film, der på en positiv og legende facon skal støtte forældre i at tale med unge om at drikke mindre.

Der er på mange punkter stor forskel på at være forældre til en 13-årig og til en 16-årig. Forskellen ses blandt andet i oplevelsen af at have indflydelse på barnets alkoholvaner. Blandt forældre til 13-årige oplever 95 pct., at de har indflydelse på deres barns alkoholvaner, men når barnet er 16 år, er andelen faldet til 79 pct.

Det viser den nye rapport ’Forældres holdninger til unges alkoholvaner 2016’, der er udgivet af Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens alkoholkampagne ’Fuld af liv’. I rapporten indgår svar fra 1.229 forældre til mindst ét barn i alderen 13 -16 år.
Men selvom ens barn har forvandlet sig til en stor teenager, skal forældre dog ikke miste troen på, at de har noget at skulle have sagt, når det kommer til alkohol, mener Peter Dalum, der er projektchef i ’Fuld af liv’-kampagnen.

- Det er naturligt, at teenagere bliver mere selvstændige, jo ældre de bliver, og forældre skal konkurrere med både venners og mediers indflydelse. Men unge, der har aftaler med deres forældre og rammer for alkoholforbruget drikker faktisk mindre end unge, der ikke har det. Derfor skal man som forælder ikke miste modet, selvom det virker som om, ens barn kun lytter til sine venner. Det er nemlig ikke tilfældet, siger Peter Dalum.

Kampagne støtter forældre i dialogen om alkohol
Kampagnen ’Dit barn – din alkoholdning’ blev lanceret i 2015 med fokus på forældre til 13-15-årige. Nu er kampagnen blevet videreudviklet, så den også indeholder elementer målrettet forældre til 16 -17-årige. I den alder har mange unge prøvet at drikke, så formålet her er at begrænse alkoholforbruget ved at bevare dialogen om alkohol mellem forældre og teenagere, samt give forældre til store teenagere indsigt i, hvad andre forældre gør og mener, når det kommer til unge og alkohol.

Kampagnen består af en hjemmeside med spil, tests og film med psykologer, der giver gode råd til forældre omkring dialogen om alkohol. Hjemmesiden indeholder bl.a. web-spillet ’Dåseskjul’, hvor man som forælder skal vælge de rigtige argumenter i forsøget på at vriste dåseøl fra en virtuel teenager, der er på vej til fest.

- Sommeren er højtid for nye festarenaer for mange 16 -17-årige, som måske skal alene på festival for første gang og efter sommerferien skal begynde på en ny ungdomsuddannelse. Vi håber, at vi med vores kampagne på en legende og positiv facon vil kunne give forældre værktøjer til at bevare dialogen om alkohol i de nye situationer, så de unge får en god og tryg festivaloplevelse og den bedst mulige start på deres nye ungdomsuddannelse, siger Mette Meldgaard, der er programchef i TrygFonden.

Læs mere om kampagnen ’Dit barn – din alkoholdning’ og se, om du kan nappe øl fra den virtuelle teenager på www.fuldafliv.dk.

Om undersøgelsen
Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden har i undersøgelsen ’Forældres holdninger til unges alkoholvaner 2016’ kortlagt forældres tanker, viden og holdninger til unge danskeres, og egne børns alkoholvaner. I rapporten indgår svar fra 1.229 forældre, som har mindst ét barn i alderen 13-16 år. Rapporten kan læses her

Alkohol er sundhedsskadeligt
Indtagelse af alkohol er forbundet med over 60 forskellige sygdomme, ulykker og over 4.000 årlige dødsfald. Alkohol har siden 2007 været på WHO’s lister over stoffer, der med sikkerhed er kræftfremkaldende for mennesker.
Om ’Dit barn – din alkoholdning – målrettet forældre til 16-17-årige
’Dit barn – din alkoholdning’ er tilgængelig på www.fuldafliv.dk. Der er udviklet tre nye elementer målrettet forældre til 16-17-årige:
• Dåseskjul – Et spil, der handler om, at man ved hjælp af de rigtige argumenter skal få vristet så mange dåseøl som muligt fra en virtuel teenager, inden hun skal til fest. Jo flere gode argumenter man vælger, des færre dåseøl vil den virtuelle teenager tage med til fest.
• Aftaletesten– En test, hvor forældre kan teste deres holdninger og de aftaler, de har med deres teenager omkring alkohol og sammenligne sig selv med andre forældre med børn på samme alder.
• Gode råd til dialogen om alkohol med din teenager – Tre små film, hvor to psykologer giver tips til samtalen med unge om alkohol.





Om Fuld af liv-kampagnen
Alkoholkampagnen ’Fuld af liv’ er et samarbejde mellem TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse. Formålet er at få danske unge til at udsætte deres alkoholdebut og drikke mindre. Læs mere om kampagnen på www.fuldafliv.dk.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Uge 17: Vind i Verdensmålene
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev