Annonce
Del på Facebook   Print siden

Eksamensperioden er ekstra hård for de pollenramte

Mariagerfjord og omegn
Tirsdag 6. juni 2017 kl. 07:00

Eksamensperioden er ekstra hård for de pollenramte

Studerende med pollenallergi har det svært i øjeblikket - der skal kæmpes med et utal af eksaminer og med øjne, der klør og en næse, der løber
.
Af Helle Schiønning

Studerende med pollenallergi har det svært i øjeblikket. Ikke alene skal de som deres medstuderende gå til et utal af eksaminer. De skal også kæmpe med øjne, der klør og en næse, der løber, og det påvirker manges præstationer negativt. Behandlingen af allergi har dog de seneste år budt på fremskridt og de hårdest ramte studerende kan i dag bl.a. blive vaccineret med tabletbehandling for græsallergi, når den symptomatiske behandling ikke har tilstrækkelig effekt.

Juni står på andet end eksamenslæsning for hver femte studerende landet over. Så stor en andel af de danske studerende er nemlig allergiske over for pollen i luften . Af samme årsag er det nærliggende, at de værst ramte allergikere nærlæser dagens pollental lige så omhyggeligt som eksamensstoffet.

"Pollentallet angiver det gennemsnitlige antal pollen pr. kubikmeter luft pr. døgn. Et højt pollental er for nogle den værst tænkelige start på dagen, da det er svært at undgå pollen i sæsonen", siger Peter Arvidsson, der er medicinsk ansvarlig i den danske allergivaccinevirksomhed ALK.

Valget står derefter ofte mellem to onder – enten en dag plaget af øjne der klør, en næse der løber og det, mange føler er influenzaagtige symptomer . Eller også bliver det en dag med at dæmpe symptomerne med diverse former for symptomatiske lægemidler som antihistamin og næsespray.

Desværre oplever mere end halvdelen, at de ikke har tilfredsstillende effekt af den symptomatiske behandling. Studerende med pollenallergi må altså ofte finde sig i en tilstand, der langt fra er optimal i eksamensperioden. De færreste kan forestille sig at gå til eksamen med influenza med kroppen. Nogenlunde sådan kan det føles for nogle studerende med høfeber . Og det er endda direkte påvist, at allergiramte studerende scorer lavere karakterer.

Kan koste et helt karakterpoint
Allergivaccination er en behandling, som har eksisteret i mere end 100 år i form af injektioner. De seneste år har det desuden været muligt at behandle græspollenallergi og allergi mod husstøvmider med vaccination i tabletform.

"Behandlingen foregår ved, at allergikeren i et tidsrum på ca. tre år får tilført nøje definerede mængder af det allergen, der fremkalder allergien. Dermed vænner kroppen sig gradvist til det allergifremkaldende stof og standser lidt efter lidt sin overreaktion mod dette. Mens næsespray og antihistamin blot lindrer symptomerne, kan allergivaccination helt eller delvis fjerne symptomerne for de patienter, som ikke har tilstrækkelig effekt af symptomatiske lægemidler", siger Peter Arvidsson.

I et kontrolleret studie rapporterede fire ud af fem græspollenallergikere (82%), at de enten fik det bedre eller meget bedre allerede første sæson efter opstart med allergivaccination i tabletform. For de studerende kan resultatet være, at de ikke længere behøver at gå til eksamen med et skjult handicap, der i visse tilfælde koster en hel karakter.

Flere end hver femte dansker (20%) er ramt i større eller mindre grad, selvom knapt halvdelen (45%) endnu ikke har fået deres allergi diagnosticeret. Derfor betegnes pollenallergi i dag som en folkesygdom , der rammer både børn og voksne.
















© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev