Klik venligst
Klik venligstKlik venligstKlik venligstKlik venligst

Klik venligstKlik venligstKlik venligstKlik venligst

Klik venligstKlik venligst

Del på Facebook   Print siden

30 millioner kroner skal styrke elevers evne til praktisk problemløsning

Mariagerfjord og omegn
Fredag 12. maj 2017 kl. 07:00

30 millioner kroner skal styrke elevers evne til praktisk problemløsning

.
Af Helle Schiønning

Nyt ambitiøst 30 millioners kroners projekt skal tænde gnisten for teknologi og naturvidenskab blandt danske skoleelever.

Med støtte fra 4 store fonde og i et bredt samarbejde med kommuner, naturvidenskabsaktører og uddannelsesinstitutioner skal projektet ’Engineering i skolen’ bringe engineering ind i naturfagsundervisningen med det formål at styrke de naturfaglige og teknologiske kompetencer hos fremtidige generationer.

Skal danske børn og unge kunne følge med den hastige teknologiske udvikling er det afgørende, at de mestrer og kan forholde sig kritisk til naturfaglige og teknologiske problemstillinger. Potentialet inden for naturvidenskab og teknologi er enormt, og alt peger i retning af, at erhvervslivets behov for teknologi-stærke unge er stærkt stigende.

Engineer the future lancerer derfor sammen med Villum Fonden, Industriens Fond, Lundbeckfonden og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal projektet ’Engineering i skolen’. Projektet skal øge elevers interesse for naturfag og teknologi og give eleverne større indsigt i, hvordan teknologi og naturvidenskab anvendes til at løse konkrete udfordringer. Med engineering i undervisningen vil eleverne populært sagt skulle arbejde problemorienteret med at finde konkrete løsninger på praktiske problemstillinger. Det kan både være hverdagsproblematikker og større samfundsrelaterede udfordringer inden for fx klima, miljø og sundhed.

’Engineering i skolen’ giver naturfagslærerne kompetencer i at undervise i teknologi og teknologiudvikling med udgangspunkt i engineering. Det sker bl.a. gennem udvikling af en engineering-didaktik, kurser for lærere samt udvikling af undervisningsmaterialer, konkurrencer og events. Det er første gang, at et nationalt partnerskab inden for engineering og naturfagsundervisning samles om det fælles mål at udvikle en engineering-didaktik.

Bred partnerkreds står bag
Projektgruppen bag ’Engineering i skolen’ består af Astra, Naturvidenskabernes Hus, VIA University College og Engineer the future som projektejer.I første omgang vil de nye undervisningsmetoder blive afprøvet og integreret på udvalgte skoler i følgende kommuner: Lyngby Taarbæk, Vejle, Horsens og Holstebro.

”Vi er utrolig glade for det brede samarbejde med både lærere, kommuner og uddannelsesinstitutioner. Sammen kan vi være med til styrke fødekæden fra grundskole til uddannelsessektor og derigennem forhåbentlig få flere unge til at søge mod de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser. Det er der behov for. Fremskrivninger viser, at der kommer til at mangle 13.500 naturvidenskabelige og teknologiske kandidater i 2025,”siger Thomas Damkjær Petersen bestyrelsesformand, Engineer the future og formand for Ingeniørforeningen IDA.

’Engineering i skolen’ er udviklet som en langvarig og målrettet programindsats, hvor dette projekt skal ses som første 3,5-årige fase af i alt 10 år. I løbet af denne fase vil både elever, lærere, lærerstuderende og undervisere på læreruddannelsen bliver introduceret til engineering-tilgangen. Overordnet vil projektet blive integreret i eksisterende indsatser i grundskolen og forankres i grundskolens ’Forenklede Fælles mål’ for naturfagene.

”Solidt kendskab til naturvidenskab og teknologi er del af den almene dannelse og kan være med til at give eleverne flere muligheder i livet både som kritiske forbrugere af teknologi, og når de senere hen skal vælge uddannelse. Med ’Engineering i skolen’ tilbyder vi konkrete redskaber til naturfagslærerne, der skal gøre dem i stand til at undervise på en problembaseret måde. Vi håber, at det vil skærpe elevernes interesse for naturvidenskab og teknologi og styrke deres kompetencer på området,”siger Ghita Wolf Andreasen, projektdirektør i Engineer the future.



© Copyright 2017 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Mariagerfjord og omegn

Nordjysk kilometersnyd – I denne kommune snydes der næsten med hver 10. bil!
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord ligger pænt i midten..
Hvorfor brænder vi Sankt Hans bål?
Mariagerfjord og omegn
Vi gør det - men er der egentlig nogen der ved hvorfor?
Dansk forsikringsselskab tilbyder billig bilforsikring til unge
ANNONCE
Techno Forsikring er et dansk forsikringsselskab, som har specialiseret sig i at kunne tilbyde billige bilforsikringer til unge med et nyerhvervet kørekort...
Indbrud og tyveri
Mariagerfjord og omegn
Har du set noget mistænkeligt, så kontakt politiet på 114
Læserbrev: Svar til Thorkild Løkke
Mariagerfjord og omegn
Tom Thygesens svar på gårsdagens læserbrev fra Thorkild Løkke ang. lukning af plejehjem
Sådan tackler du kroniske lænderygsmerter
Mariagerfjord og omegn
Trækkes du med smerter i lænden, så er du ikke alene...
LÆSERBREV: Hobro Friplejehjem vil ikke nedlægge plejehjemspladser i Mariagerfjord kommune.
Mariagerfjord og omegn
Thorkild Løkken skriver i et læserbrev den 22.06. på Fjordavisen.nu, at Hobro Friplejehjem kan medvirke til, at der nedlægges andre plejehjem i kommunen.
Paracetamol under graviditet hæmmer mandighed
Mariagerfjord og omegn
Læserbrev: Vanskelig beslutning for Tom Thygesen i byrådet
Mariagerfjord og omegn
Bliver Tom Thygesen medvirkende til, at plejehjemmene i Als og Assens nedlægges på sigt?
Så kører Sommerbussen igen
Mariagerfjord og omegn
Oplevelser en hel dag for bare kr. 100 - og børn er gratis!
Klik venligst
Tilbudsaviser og magasiner:
Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Klik venligst
Klik venligst
Regionale, Nationale og Internationale nyheder
Nyhedsbrev
E-mail adresse:

Tilmeld
Frameld