Annonce
Del på Facebook   Print siden

Terndrup IF Håndbold i Jyllandsserien

Rebild og omegn
Mandag 10. april 2017 kl. 11:00

Terndrup IF Håndbold i Jyllandsserien

Holdet går nu et spændende efterår i møde med formodentlig nogle hårde kampe i Jyllandsserien...
.
Af Klaus Hansen

Da Terndrup/Blenstrup Håndbolds herrer i serie 1 indledte forårssæsonen var det med en klar forventning om, at en puljesejr vil være nok til at sikre oprykning til Jyllandsserien. Så holdet da halvvejs i sæsonen havde mødt alle fem modstanderhold og kunne føje lige mange sejre til stillingen, var sæsonens mål indenfor rækkevidde. Desværre viste det sig, grundet omstrukturering højere oppe, at kun ét hold fra de to serie 1 puljer fik plads i efterårets Jyllandsserien. Herrerne holdt dog den flotte stime og vandt puljen med ti sejre ud af lige så mange mulige og en imponerende målscore på +107.

Som vinder af den modsatte serie 1 pulje ventede Hjørring Håndbold i kampen om oprykningen. Hjørring havde ligeledes gjort rent bord i deres pulje og det kunne således tyde på, at der ventede et svært opgør. Denne forventning viste sig at holde stik. I et fyldt Hjallerup Idrætscenter var rammerne sat op til en brag af en kamp. Trods den store geografiske afstand fra den sædvanlige hjemmebane, var opbakningen massiv. At dømme ud fra stemningen var denne endda større end fra Hjørrings medbragte tropper.

Starten på kampen fulgte dog ikke helt opbakningen på lægterne. Efter en lidt nervøs start fra begge hold fik Hjørring et lille forspring på et par mål. Dette forspring fik Terndrup/Blenstrup svært ved at indhente og første halvleg var et tæt opgør, dog var Hjørring konstant foran med et til to mål. Enkelte gange fik de sneget sig op på tre mål. Terndrup/Blenstrups spillere hang dog godt i og fik hver gang lukket hullet. Lige før pausen var det dog lige før elastikken brast, men med en god slutspurt blev der halet ind og de kunne gå til pause bagud med to til stillingen 18-16.

Noget kunne dog tyde på, at det var en bevidst taktik fra Terndrup/Blenstrups side. De kom ud fra pausen med noget mere gejst end Hjørring. De blev overrumplet af dette og det lykkedes at holde Hjørring nede på blot tre scoringer i de første femten minutter af anden halvleg. Dette specielt takket være en storspillende målmand. Det forspring, som Terndrup/Blenstrup fik skabt på denne første halvdel af anden halvleg, kæmpede Hjørring med at få indhentet. Med en seks-syv minutter tilbage af kampen var det lige før det lykkedes dem at få lukket holdet, men Terndrup/Blenstrup holdt stand. Nærmere end at komme op på at være bagud med enkelt mål kom Hjørring aldrig.

Slutstillingen blev 36-31 i Terndrup/Blenstrups favør. De går således et spændende efterår i møde med formodentlig nogle hårde kampe i Jyllandsserien. En eksclusiv serie som kun tæller 48 hold i Jylland, fortæller Rico Jacobsen som er formand i Terndrup IF Håndbold.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Rebild og omegn

Generalforsamling i Terndrup IF 2023
Generalforsamling i Terndrup IF 2023
Rebild og omegn
Kunst og kreationer i Terndrup i morgen
Kunst og kreationer i Terndrup i morgen
Rebild og omegn
Kunst og kreationer i Terndrup
Kunst og kreationer i Terndrup
Rebild og omegn
Litterært Folkemøde - Festival for de klassiske danske forfattere i Skørping
Litterært Folkemøde - Festival for de klassiske danske forfattere i Skørping
Rebild og omegn
Pædagoguddannelse vil flytte ind i tidligere privathospital i Skørping
Pædagoguddannelse vil flytte ind i tidligere privathospital i Skørping
Rebild og omegn
Glutenfri gårdbutik åbnet ved Suldrup
Glutenfri gårdbutik åbnet ved Suldrup
Rebild og omegn
Koldkrigsmuseet REGAN Vest åbner i begyndelsen af 2023
Koldkrigsmuseet REGAN Vest åbner i begyndelsen af 2023
Rebild og omegn
Dieseltyve taget på fersk gerning i Bælum
Dieseltyve taget på fersk gerning i Bælum
Rebild og omegn
Opera i Rebild fejrer 20 år i bakkerne med koncerten STJERNE STUNDER på søndag
Opera i Rebild fejrer 20 år i bakkerne med koncerten STJERNE STUNDER på søndag
Rebild og omegn
Kender du svømmebanen i Rold Skov
Kender du svømmebanen i Rold Skov
Rebild og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev