Annonce
Del på Facebook   Print siden

Palle Jensen fik Årets Leder ved MFKI Awards

Hobro og omegn
Lørdag 8. april 2017 kl. 07:30

Palle Jensen fik Årets Leder ved MFKI Awards
Prisen blev overragt af Borgmester Mogens Jespersen (foto: Erik Røgild)


Palle Jensen fik torsdag aften fortjent prisen "Årets Leder" ved Mariagerfjord Awards 2017, der blev afholdt i Hobro Idrætscenter med omkring 240 spisende gæster fra hele Mariagerfjords Idrætsliv...
.
AF MICHAEL FALCK

Det var Mariagerfjord kommunes Idrætsråd (MFKI) der afholdt Mariagerfjord Awards 2017, og for 10. gang uddelte hædder til ledere og udøvere i kommunen.

Heriblandt Hobro IK's Palle Jensen der fuldt fortjent fik prisen som Årets Leder.

Følgende ord var med i indstillingen som Peter Christensen, tidligere medlem af Ungdomsudvalget og HIK's bestyrelse, indsendte til MFKI.

"Palle Jensen startede i HIK’s lilleputafdeling som 12 år, og siden har han kun været hjemme for at sove og spise.

Allerede omkring 20 års alderen begyndte Palle at yde en kæmpe indsats som frivillig, og dermed også være med til at tage ansvar for, hvordan HIK’s ungdomsafdeling skulle udvikles. Der er ingen tvivl om, at Palles drivkraft er bredden, det sociale samvær, og at ALLE børn skal føle sig velkommen i klubben uanset forudsætninger. Det har også betydet, at han blandt andet var med til at ændre klubbens målsætning til ” det skal være sjovt at spille fodbold i HIK”.

De sidste 28 år har Palle også ydet en kæmpe indsats for skolefodbolden. Han har stået for planlægning, udarbejdelse af program, finde frivillige medhjælpere, lede stævner, og tage en tjans både som dommer og ved tidtagerbordet.

Når Palle holder ferie fra sit job, er det ofte for at være leder for fodboldskolen, hvor han også har fået sine egne børn med som trænere. En opgave han har udført de sidste 12 år. Også i år skal han stå for fodboldskolen.

Palle er også altid sprunget til når, når HIK har manglet en træner i ungdomsafdelingen. Det har betydet, at Palle har været træner for flere forskellige hold de sidste 30 år. Han har - med meget få afbrydelser - siddet i ungdomsudvalget de sidste 30 år. Her har han været med til at gennemføre en lang række fodboldaktiviteter, afslutningsfester, sommerfester, fodboldture til udlandet og salg af julekalendere med meget mere, ligesom han en overgang også var en ivrig skribent til HIK-bladet.
Når HIK’s bedste fodboldmandskab spiller på hjemmebane, er Palle selvfølgelig at finde i én af boderne. Her hjælper hustruen Helle og børnene Julie, Jonas og Jeppe selvfølgelig også med.

Palle har aldrig ført noget hold til et dansk mesterskab, men han har gjort en kæmpe indsats for at alle ungdomsspillere i HIK har følt sig både værdsatte, velkomne og som sande Danmarksmestre.

Derfor fortjener han om nogen et skulderklap for sin kæmpe indsats, der har betydet rigtigt meget for HIK som helhed og rigtig mange børn og unge i særdeleshed."

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Hobro og omegn
Kom med til Påskeudstilling i Det Røde Pakhus i Hobro
Kom med til Påskeudstilling i Det Røde Pakhus i Hobro
Hobro og omegn
Hobro Værft fylder 175 år
Hobro Værft fylder 175 år
Hobro og omegn
Orienteringsmøde om oprettelse af Lokalhistorisk forening Hobro
Orienteringsmøde om oprettelse af Lokalhistorisk forening Hobro
Hobro og omegn
Generalforsamling i Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Generalforsamling i Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Hobro og omegn
Årsberetning, velgørenhedsindsamling, networking og comedy på programmet i Hobro
Årsberetning, velgørenhedsindsamling, networking og comedy på programmet i Hobro
Hobro og omegn
Kunder i Skoringen er med til at give 120.000 kr. til Børnecancerfonden
Kunder i Skoringen er med til at give 120.000 kr. til Børnecancerfonden
Hobro og omegn
Trine Gadeberg sang foråret ind i Hobro kirke
Trine Gadeberg sang foråret ind i Hobro kirke
Hobro og omegn
Ældre Sagen Hobro har afholdt årsmøde
Ældre Sagen Hobro har afholdt årsmøde
Hobro og omegn
Hyppige oversvømmelser i Hobro midtby bliver nu et sjældent syn
Hyppige oversvømmelser i Hobro midtby bliver nu et sjældent syn
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev