Annonce
Del på Facebook   Print siden

Det Lokale Danmark skal betale for jobpræmiepulje og bandepakke

Mariagerfjord og omegn
Tirsdag 7. marts 2017 kl. 08:00

Det Lokale Danmark skal betale for jobpræmiepulje og bandepakke
Arkivbillede


Regeringen vil skære så kraftigt i byfornyelsesrammen, at der ikke bliver uddelt midler i 2018 og 2019. Det hæmmer udviklingen i Det Lokale Danmark, siger flere borgmestre...
.
Af Klaus Hansen

Først var det jobpræmiepuljen, og nu er det så bandepakken, som byfornyelsesmidlerne skal finansiere. Det betyder, at der ikke bliver afsat statslige midler til byfornyelse i 2018 og 2019, hvis regeringen kan skaffe flertal for forslaget. Fra 2020 foreslår regeringen yderligere at halvere byfornyelsesrammen til knap 83 mio. kr. sammenlignet med puljens størrelse i år. Det skrev Jyllands-Posten søndag.

Forslaget undrer og ærgrer Jakob Fastrup, formand for Danmark på Vippen. Det er nemlig kun ét år siden, at et bredt flertal i Folketinget valgte at målrette byfornyelsesmidlerne til Det Lokale Danmark.

”Byfornyelsesmidlerne er i rigtig mange år gået til primært hovedstaden. Nu målretter man dem så til resten af Danmark, hvorefter man skærer kraftigt i midlerne. Det er ikke bare ærgerligt og uretfærdigt. Det øger også ubalancen i Danmark endnu mere,” siger Jakob Fastrup.

Samme toner lyder fra Holger Schou Rasmussen (S), borgmester i Lolland Kommune og bestyrelsesmedlem i Danmark på Vippen:

”Det er skuffende, hvis det virkelig bliver Det Lokale Danmark, der skal betale for en bandepakke og en jobpræmiepulje med de byfornyelsesmidler, som endelig skulle komme vores vej, efter de i årevis er blevet brugt i de store byer,” siger han og fortsætter:

”Det gav rigtig god mening, da man sidste år besluttede, at byfornyelsesmidlerne fremover skulle bruges på at gøre det mere attraktivt at bo og arbejde i Det Lokale Danmark. Ligesom med de statslige arbejdspladser er det nemlig penge, som har større effekt ude i landet end inde i de store byer, og som spiller naturligt sammen med regeringens arbejde for at skabe et Danmark i bedre balance. Derfor overrasker det mig, hvis regeringen nu bakker i forhold til den ambition.”

Også i Lemvig Kommune undrer man sig over regeringens prioritering. Midler fra byfornyelsesrammen gør nemlig en stor forskel:

”Vi har de sidste mange år haft stor gavn af blandt andet byfornyelsespuljen, som vi har brugt aktivt i forhold til at udvikle hele kommunen. Det er ingen hemmelighed, at vi kæmper med befolkningstallet, men netop byfornyelse kan gøre en kæmpe forskel. Det er vigtige midler, og derfor ærgrer jeg mig naturligvis også over, at regeringen vil skære kraftigt i netop den pulje,” siger Erik Flyvholm (V), borgmester i Lemvig Kommune.

Jakob Fastrup opfordrer nu regeringen til at genoverveje finansieringsforslagene:

”Statens Byggeforskningsinstitut har lavet undersøgelser, der viser, at fjerner man byfornyelsesrammen, så fjerner man også meget store private investeringer i de pågældende områder. Derfor er det på alle måder en dårlig idé, man her har fået, og vi opfordrer derfor kraftigt regeringen til at finde andre finansieringsmuligheder,” siger Jakob Fastrup.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev