Annonce
Del på Facebook   Print siden

Hobro IK forlænger med Martin Mikkelsen

Hobro
Torsdag 19. januar 2017 kl. 08:53

Hobro IK forlænger med Martin Mikkelsen

Den 30-årige midtbanespiller Martin Mikkelsen har sat sin signatur på en ny aftale med Hobro IK. Den nye aftale løber frem til sommeren 2018.

Af Daniel Lindemann Jakobsen

Få dage inden Hobro IK’s første superligaopgør nogensinde blev Martin Mikkelsen præsenteret som ny spiller i klubben, og den 30-årige midtbanespiller har dermed været i Hobro IK i to og et halvt år. Den oprindelige aftale stod til at udløbe ved udgangen af denne sæson, men begge parter har været så tilfredse med samarbejdet, at aftalen nu er forlænget frem til sommeren 2018.

Martin Mikkelsen kom i en tidlig alder til AGF, hvorfra han i sommeren 2008 skiftede til FC Fredericia på en fri transfer. Siden sommeren 2014 har han så tørnet ud for Hobro IK, hvor han indtil nu er noteret for 75 kampe og to mål. Begge mål faldt desuden i samme superligakamp mod FC Nordsjælland den 25. maj 2015.

Hobro IK’s sportschef, Jens Hammer Sørensen, glæder sig over kontraktforlængelsen.

”Det har været en stor prioritet for os at forlænge aftalen med Martin. Han er en utrolig dygtig og dedikeret spiller, som altid giver sig 110 procent både i kamp og på træningsbanen. Derudover er han en af de spillere, der er med til at tegne holdet både på og uden for banen,” udtaler sportschef Jens Hammer Sørensen.

Hovedpersonen selv er også meget tilfreds med at forlænge med Hobro IK, som han kalder sit andet hjem.

”Jeg er rigtig glad for at være her og er derfor også meget glad for forlængelsen. Hobro IK har udviklet sig til at være mit andet hjem, og jeg har svært ved at se mig selv i en anden klub. Jeg havde faktisk andre muligheder i sommers, men jeg havde ikke lyst til at forlade Hobro IK,” siger Martin Mikkelsen om forlængelsen af aftalen.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Orienteringsmøde om oprettelse af Lokalhistorisk forening Hobro
Orienteringsmøde om oprettelse af Lokalhistorisk forening Hobro
Hobro og omegn
Generalforsamling i Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Generalforsamling i Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Hobro og omegn
Årsberetning, velgørenhedsindsamling, networking og comedy på programmet i Hobro
Årsberetning, velgørenhedsindsamling, networking og comedy på programmet i Hobro
Hobro og omegn
Kunder i Skoringen er med til at give 120.000 kr. til Børnecancerfonden
Kunder i Skoringen er med til at give 120.000 kr. til Børnecancerfonden
Hobro og omegn
Trine Gadeberg sang foråret ind i Hobro kirke
Trine Gadeberg sang foråret ind i Hobro kirke
Hobro og omegn
Ældre Sagen Hobro har afholdt årsmøde
Ældre Sagen Hobro har afholdt årsmøde
Hobro og omegn
Hyppige oversvømmelser i Hobro midtby bliver nu et sjældent syn
Hyppige oversvømmelser i Hobro midtby bliver nu et sjældent syn
Hobro og omegn
Hobro Kreative Forening modtager pris på 15.000 kroner
Hobro Kreative Forening modtager pris på 15.000 kroner
Hobro og omegn
Forårskoncert med Hobro Bykor og Flyndersøkoret
Forårskoncert med Hobro Bykor og Flyndersøkoret
Hobro og omegn
Både kost og faste i fokus i Hobro
Både kost og faste i fokus i Hobro
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev