Annonce
Del på Facebook   Print siden

Stjernehold udgiver ny sang til Dansktop Prisen

Mariagerfjord og omegn
Lørdag 14. januar 2017 kl. 20:00

Stjernehold udgiver ny sang til Dansktop Prisen

I forbindelse med afviklingen af dette års prisuddeling har Familie Journal og Sony Music samarbejdet om tilblivelsen af et historisk dansktop fællesnummer, der netop hylder hele genren...
.
Af Klaus Hansen

‘En enkel sang’ er titlen på det mest stjernespækkede dansktopnummer nogensinde. Sangen udgives i forbindelse med Dansktop Prisen 2017, og 25 kendte og højtskattede kunstnere synger med.

Familie Journal tog sidste år initiativ til at hylde Dansktoppen med et ambitiøst og flot show og en prisuddeling i Jyske Bank Boxen i Herning. Dansktop-genren skulle have den anerkendelse og respekt, som den fortjener, og det storstilede arrangement blev en så overvældende succes, at såvel show som prisuddeling gentages i år – nemlig den 25. marts.

“Jeg er både rigtig glad for og stolt over, at det er lykkedes af få så mange kunstnere med på idéen om ‘En Enkel Sang’. Det er historisk. Listen over de medvirkende er imponerende, og resultatet af deres anstrengelser, er fantastisk. En Enkel Sang er en ørehænger og skal nok blive et hit. Det er jeg slet ikke i tvivl om,” siger Familie Journals nyligt tiltrådte chefredaktør Søren Johannesen.

“På Familie Journal elsker vi dansktopmusik. Måske fordi genren på mange måder repræsenterer de samme værdier som os. Dansktopmusikken er folkelig og festlig, handler typisk om de emner, der virkelig betyder noget i livet, og så har den en evne til at bringe folk sammen og skabe glæde.”

“Det handler også om, at vi gør noget for hinanden. Kunstnerne der medvirker på En Enkel Sang har alle doneret deres royalties til Røde Kors, som vi også samler ind til, når vores store show Dansktop Prisen 2017 løber af stablen i Herning den 25. marts,” lyder det fra chefredaktøren.

‘En Enkel Sang’ er skrevet af Keld Heick, og det er Søren Bundgaard, der har produceret.

“Jeg synes, det er dejligt, at Familie Journal bakker op om en genre, der bliver negligeret af rigtig mange medier. Når Søren Bundgaard beder mig om at samarbejde, så er jeg desuden altid klar, fordi jeg ved, at han står for kvalitet og seriøsitet,” udtaler Keld Heick. Og Søren Bundgaard tilføjer:

“Det har været en kæmpe fornøjelse at arbejde sammen med min gamle makker, Keld Heick igen. Vi har inspirationsmæssigt kigget lidt tilbage i tiden til vores festlige Grand Prix-sange i 80’erne. Jeg håber, I kan li’ sangen, og at I vil synge med.”

Henrik Søren fra Sony Music udtaler:

“Det har været en kæmpe fornøjelse, at arbejde med så mange af Dansktoppens populæreste artister omkring denne event. Alle er bare så positive. Keld Heick og Søren Bundgaard har arbejdet sammen i over 30 år, og de er et fantastisk hit-team. Og aldrig tidligere har et så stærkt hold af solister fra denne genre været samlet på samme indspilning. En enkel sang er faktisk Danmarkshistorie.”

De 25 kunstnere, som synger med på en En Enkel Sang er:

Birthe Kjær
Johnny Hansen
Keld Heick
Hilda Heick
Dario Campeotto
Bjørn Tidmand
Kirsten Siggaard
Bjørn Hansen
Richard Ragnvald
Johnny Reimar
Maud Kofod
Lotte Riisholt
Søren Bundgaard
Kim & Hallo: Kim Harring
Inge-Marie Nielsen
Fede Finn & Funny Boyz: Katrine Daugaard -Lennart Johannessen
Dansvingerne: Tobias Ahnfelt-Rønne og Kristoffer Dam
Kim Schwartz
Peter Vesth
Klaus Strandholm
Torben Lendager
Lise Haavik
Gry Johansen Meilstrup



© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Uge 17: Vind i Verdensmålene
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev