Annonce
Del på Facebook   Print siden

Sintex med i nyt projekt: 3D-printeren skal kunne tænke selv

Hobro
Fredag 9. december 2016 kl. 14:00

Sintex med i nyt projekt: 3D-printeren skal kunne tænke selv

Et nyt projekt skal gøre 3D-printeren i stand til at selv at tænke med i fremstillingsprocessen, fra materialevalg til færdigt produkt...
.
Af Klaus Hansen

3D-printere er besværlige. De tager tid at køre ind og producere på, og det, der kommer ud af printeren, svarer alt for sjældent til det, man havde forventet. Omstændelig efterbearbejdning, manglende kvalitetskontrol, grove overflader og begrænset materialevalg er andre væsentlige ulemper.

Men: 3D-printere er også uovertruffen fleksibilitet, præcision og geometrisk frihed samt lynhurtig produktionsstart uden investeringskrævende værktøjer. Disse fordele har potentialet til at ændre spillereglerne i en lang række industrier, hvis altså besværet og ulemperne kan fjernes.

Projektet 3DIMS udspringer af en række vellykkede forsøg på at forvandle en 3D-printer til en industriel produktionslinje. Virksomheden AddiFab har, med udgangspunkt i høreapparatsindustriens behov, udviklet en 3D-printer og tilhørende procesudstyr som med øget proces-automatisering kan løfte produktivitet, kvalitet og reproducerbarhed.

På nuværende tidspunkt produceres præcisionsemner i plast og silikone, og materialerne metal og keramik er under opstart. Men særligt indkøring og kvalitetskontrol er områder, der stadig kan forbedres. Ideelt skal 3D-printeren selv kunne analysere sig frem til fordelagtige materialevalg, procesparametre og kvalitetsmål, når den fodres med en design-fil, og derefter holde processen på sporet, så det ønskede slutresultat opnås.

Et samarbejde mellem DTU Mekanik, DTU Compute og virksomhederne Sintex, Elos Medtech og AddiFab har som mål at automatisere og optimere indkøring og kvalitetssikring. Midlerne er produkt- og processimulering, løbende proces-monitorering samt optimering og kalibrering understøttet af maskinlæring. Og perspektiverne er store:

- Manglende forudsigelighed, reproducerbarhed og kvalitetssikring er nogle af de væsentligste barrierer for industriel anvendelse af 3D-print. Med 3DIMS adresseres disse mangler, hvorved produktiviteten løftes til et niveau, hvor egentlig volumenproduktion bliver rentabel. For en økonomi som den danske, hvor innovation og højt specialiserede løsninger er i højsædet, vil industrialiseret 3D-print kunne styrke konkurrenceevnen og støtte op om vækst og jobskabelse, siger Lasse G. Staal, adm. direktør i AddiFab.

Projektdeltagere

AddiFab er pioner inden for industrialiseret 3D-print og bidrager til projektet med den egen-udviklede produktionslinje Add-Line. AddiFab vil i projektet fokusere på nyskabende anvendelser af Add-Line til produktion af keramiske og metalliske emner samt tilhørende procesunderstøttelse.

DTU Compute er førende inden for sensorer og computer-vision, statistik og analyse af 3D-geometrier. DTU Compute vil i projektet arbejde med indsamling og behandling af data med henblik på udvikling af metodologier til analyse af 3D-printede geometrier.

DTU Mekanik forsker i præcisionsfremstillingsteknologier, herunder 3D-print og multi-materiale-teknologier. DTU Mekanik skal i projektet arbejde med procesudvikling og styring med fokus på 3D-print.

Elos Medtech Pinol A/S har udviklet sig til den foretrukne partner til nyudvikling og produktion af dentale produkter i keramik og metal. 3D-print er en ”disruptive technology” i produktion, og det er strategisk vigtigt for Elos Medtech Pinol A/S at være med i dette projekt for fortsat at skabe vækst, både økonomisk og i antal af arbejdspladser i Danmark.

Sintex er eksperter inden for pulver- og sinterteknologi med speciale i metal injection moulding. Sintex vil i projektet arbejde med emne-karakterisering, metodeudvikling og procesoptimering inden for sintring af metalliske emner fremstillet i projektet.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev