Annonce
Del på Facebook   Print siden

FLERE Byrådsmedlemmer undre sig over den store Studietur

Mariagerfjord og omegn
Mandag 29. august 2016 kl. 16:00

FLERE Byrådsmedlemmer undre sig over den store Studietur
Jan Andersen (DF) får nu følgeskab af andre undrende byrådsmedlemmer...


Af Klaus Hansen

Som Fjordavisen.nu kunne fortælle den 20. august var og er Byrådsmedlem Jan Andersen (DF) i mod en studietur til Canada med deltagelse af 52 personer og en samlet udgift på mindst 1,3 millioner kroner.

Efterfølgende har flere byrådsmedlemmer også undret sig over den store gruppe og det store budget for turen. TV2Nord bringer i aften et indslag herom og skriver som optakt dertil på deres nyhedssite:

Det undrer flere byrådsmedlemmer i Mariagerfjord Kommune, at 52 personer til oktober tager på studietur til Ontario-provinsen i Canada på kommunens regning. Prisen for studieturen løber op i mindst 1,3 millioner kroner.

- Jeg synes, at der er rigtig dårlig signalværdi i det her. Beboerne i Mariagerfjord Kommune har nok svært ved at forstå, at man lige kan hive 1,3 millioner op af hatten, når der har været nedskæringer på området i løbet af året, siger byrådsmedlem Jan Andersen (Dansk Folkeparti), som får opbakning fra flere af sine kolleger i byrådet.

- Jeg ved, vi skal ud og spare nogle penge på skoler og daginstitutioner. Der synes jeg måske, at det er et uheldigt signal at sende til vores borgere, siger Melanie Simick (Alternativet), byrådsmedlem i Mariagerfjord Kommune.

Studieturen til Canada er arrangeret af kommunens udvalg for børn og familie. Udvalgets syv medlemmer, 12 skoleledere, syv dagtilbudsledere og en række andre personer fra skole- og dagtilbudsområdet skal med på turen. Pengene til studieturen er blandt andet fundet ved, at skole- og dagtilbudsledere har givet afkald på deres resultatløn, og det hæfter formanden for kommunens børne- og familieudvalg sig ved.

- Jeg har fuld forståelse for, at der er nogle, der ikke kan forstå, at vi bruger penge på det her. Jeg synes, man skal tænke på, hvordan det er blevet finansieret. Det synes jeg faktisk, er rigtig flot den måde, det kan lade sig gøre på. De her penge ville ikke være kommet ind i systemet, og de er ikke taget fra nogen i systemet, siger Svend Madsen (Venstre), formand for Udvalget for Børn og Familie i Mariagerfjord Kommune.

Selvom pengene til turen ikke kommer fra den samme kasse, som besparelser på børne- og familieområdet er havnet i, så undrer det flere af Svend Madsens byrådskolleger, at man vælger at tage på studietur for 1,3 millioner på nuværende tidspunkt.

- Jeg respekterer og accepterer, at udvalget har lov til at gøre det, men signalværdien over for den menige befolkning, når de ved, at vi skal spare, synes jeg ikke er rigtig, siger Danny Juul Jensen (Venstre).

- 1,3 millioner er mange penge. At sende 52 mennesker til Canada er rigtig mange mennesker for at vi skal have velkvalificeret skoledrift i Mariagerfjord, siger Jan Andersen (Dansk Folkeparti).

Studieturen skal bruges til at styrke Mariagerfjord Kommunes videre arbejde med at gennemføre skolereformen. Der blev kigget mod Canada, da folkeskolereformen blev lavet, og derfor mener Svend Madsen også, at det er naturligt, at Mariagerfjord Kommune flyver dertil for at hente erfaringer.

- Det er der, man har nået resultaterne og er længst fremme. Og vi vil gerne over og se, hvad der er gået godt, og hvad der er gået skidt, så vi kan lære af det. Så det skal være Canada, siger Svend Madsen (Venstre).

Andre danske kommuner har i de seneste år været på lignende ture til Ontario. Svend Madsen siger, at han har lyttet til deres erfaringer, men han mener, at det giver et langt større udbytte selv at tage til Canada, end Mariagerfjord Kommune ville få ved at invitere repræsentanter hertil for at fortælle om Ontario-modellen.

- Ved at tage de 52 mennesker med derover, tror jeg, at vi får et rigtig godt løft. Det kan du ikke få ved at invitere en herover. Det er bare ikke det samme, siger Svend Madsen.

Svend Madsens partifælle Danny Juul Jensen er enig i, at det er en udmærket idé at studere forholdene i Ontario nærmere. Han mener bare ikke, at man behøver at sende 52 mennesker afsted til en pris på 25.000 kroner per næse.

- Man skulle tage at sende skoledirektøren og tre chefer, og så er jeg helt sikker på, at de er så velkvalificerede og dygtige, at de godt kan vende tilbage og lære fra sig til resten, siger Danny Juul Jensen (Venstre).

Studieturen foregår fra 8. til 15. oktober.

.

Kommentarer til artiklen:
Måske man bare kunne evaluere på skolerne og spørge eksperterne derude ( skoleledere og lærere). Jeg er sikker på, at de kan løse opgaven bedre, billigere og tænker mere langsigtet.
Tina Olsen , 01-09-2016 21:35:59

Mon ikke mange borgere i Mariagerfjord undrer sig også.
Kaj Hansen, 30-08-2016 08:27:52

Havde de nu lige for en go ordens skyld spurgt inviteret de sidste byrådsmedlemmer med, så havde vi undgået al den ballade.....
Manpo Werder, 29-08-2016 20:07:18


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Torsdagens strømpris
Torsdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
En ny lokal og overskuelig hjemmeside til Foreningen NORDEN Mariagerfjord
En ny lokal og overskuelig hjemmeside til Foreningen NORDEN Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev