Annonce
Del på Facebook   Print siden

Kampen om Mariagerfjord: Hobro IK. gæster Hadsund Boldklub

Hadsund-HobroHadsund-Hobro
Torsdag 30. juni 2016 kl. 08:00

Kampen om Mariagerfjord: Hobro IK. gæster Hadsund Boldklub
Billede af HBF Serie 1 mandskabet flankeret af Holdleder Torben Svendsen (tv) og Cheftræner Claus Vestergaard...


Af Klaus Hansen

Hadsund Boldklub Fodbolds nyoprykkede Serie 1 får ikke lov til at hvile længe på laurbærrene, før endnu en vigtig kamp løber af stablen. Dog er der ikke point på spil, men i høj grad æren og lysten til spillet for sejr. Modstanderen er skrap kost og har noget mere erfaring i støvlerne, da heltene fra Hobro IK arbejder på en hurtig tilbagevenden til Superligaen.

Det afskrækker dog ikke cheftræner Claus Vestergaard og hans sejrsvante tropper fra HB. Sommerferien bliver sat på hold og træningskampen passer fint ind i målsætningen om stærk matchning for i efteråret i første omgang at bide sig fast i Serie 1 og gerne blande sig i øverste halvdel.

Kampen om Mariagerfjord bliver spillet tirsdag d. 5. Juli kl. 19.00 på Hadsund Stadion. Mød op og få en god sommeroplevelse, da der sikkert ikke bliver givet noget væk på grøntsværen, når Hadsund-drengene møder det tidligere Superliga mandskab.

Der bliver mulighed for at få sig en passende stadionplatte med pølse og brød samt tilhørende fadøl eller sodavand. Som fundraising til klubbens nye kunstgræsbane er der på dagen også salg af lodder, hvor alle præmier vil blive sponseret af gode støtter af HB.

Hadsund Boldklub oplever i disse år en fantastisk vækst og sportslig optur. Såvel bredden som eliten har de bedste vilkår med en bred, engageret trænerstab samt en stærk organisation med styr på drift, økonomi, aktiviteter og sunde udviklingsprojekter, udtaler Karsten Elkjær fra HB's bagland.

Hele den sportslige linie er blevet forstærket med håndplukkede ledere med de rette kompetencer for at øge og understøtte alle klubbens ambitioner. Den røde tråd skal være synlig fra de mindste spillere over ungdomsårgangene til seniorholdene og HBF's flagskib i Serie 1.

Det er ikke kun små projekter, som i disse måneder og år bliver sat i søen. Det er investeringer i fremtiden med vægt på at være et stærkt aktiv for vor område, hvor børn, ungdom og seniorer kan løfte deres ambitioner og potentiale samlet i én klub, nemlig Hadsund Boldklub, slutter Karsten Elkjær.


.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev