Annonce
Del på Facebook   Print siden

Skinnebus får nyt liv

Mariagerfjord og omegn
Onsdag 25. maj 2016 kl. 13:00

Skinnebus får nyt liv
Efter ansigtsløftningen i en af Bombardiers haller i Randers. I 2017 skal vognen køre passagerer på veteranjernbanen mellem Mariager og Handest


AF Klaus Hansen

Bagerst i en af de gamle værkstedshaller hos Bombardier i Randers står en ældre skønhed. Sm 210 hedder hun, og planen er, at hun i 2017 kommer til at fragte passagerer som veteranvogn.

Det er som at træde ind en i en svunden tidsalder, når man stiger op ad trinbrættet til Sm 210, som oprindeligt er fra 1952. Den smukke lyntogsrøde skinnebus er i gang med en større ansigtsløftning i værkstedshallen på Toldbodgade ikke langt fra havnen i Randers, og de frivillige arbejdssvende har travlt med at male, polere og hamre, så finishen kommer så tæt på originalen som muligt. Når den igangværende kosmetiske forvandling er færdig, kommer turen til motor og øvrigt maskineri, som også får en komplet overhaling.

− Der ligger stadig et stort stykke arbejde tilbage, så Sm210 kommer først til at køre i 2017. Til den tid skal den fungere som skinnebusmotorvogn, der kører med passagerer fra Mariager til Handest. Det bliver meget autentisk, for netop på denne strækning har der tidligere kørt vogne af præcis denne type og årgang, fortæller Anders Færch Hansen, som er en af de frivillige arbejdsmænd.

Skinnebusmotorvognen har oprindeligt kørt mellem Horsens, Bryrup og Silkeborg, men har nu en fremtid som veterantog.

− I Sparekassen Kronjylland støtter vi restaurationsarbejdet på Sm 210 med 5.000 kroner fra vores gavefond. Veteranjernbanen er nemlig en kulturel og historisk seværdighed, som det er vigtigt at bevare og udvikle. Veteranjernbanen i Mariager er en yndet turistattraktion, ligesom det er en hyggelig tradition for områdets beboere at opleve Mariagerfjords flotte natur med veterantoget. Jeg håber derfor, at mange fortsat vil besøge veteranbanen; ikke mindst når den flotte nye vogn næste år bliver sat på skinner, fortæller Jeanette Leth Neldorf, der er souschef i Sparekassen Kronjyllands afdeling i Mariager.

Forvandlingen af Sm210 kan følges i form af fotoudstillingen ”En skinnebus genopstår”, som fra 29. maj kan ses i pakhuset på Handest station.

.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Torsdagens strømpris
Torsdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
En ny lokal og overskuelig hjemmeside til Foreningen NORDEN Mariagerfjord
En ny lokal og overskuelig hjemmeside til Foreningen NORDEN Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev