Annonce
Del på Facebook   Print siden

Danmarks første sangkraftcenter for rytmiske kor

MariagerfjordMariagerfjord og omegn
Fredag 5. februar 2016 kl. 12:30

Danmarks første sangkraftcenter for rytmiske kor

.
Mariagerfjord Korskole er, som udpeget sangkraftcenter, blevet en del af netværket for danske sangkraftcentre ’Syng Danmark’. Dermed er korskolen Danmarks første sangkraftcenter for rytmisk kor og sang, og skal nu være med til at understøtte og videreudvikle den rytmiske sang.

Det er med stor glæde og stolthed, at Mariagerfjord Korskole kan offentliggøre, at de er udpeget som Danmarks første rytmiske sangkraftcenter. Udover Mariagerfjord Korskole er 9 danske klassiske sangkraftcentre en del af netværket, hvis formål er at understøtte og videreudvikle sangen i Danmark, både den folkelige sang, skolesang, fællessang og sang på eliteniveau.

Udvælgelsen sker efter at Mariagerfjord Korskole og Sangens Hus, som koordinerer samarbejdet mellem sangkraftcentrene, gennem det seneste år har haft en god dialog, hvor Sangens Hus viste interesse for Korskolens vision omkring den rytmiske korsang. Mariagerfjord Korskole er Danmarks eneste rytmiske korskole og er derfor en af de få aktører i Danmark, som har erfaring med udvikling af rytmiske elitekor.

I Sangens Hus håber man på et stærkt samarbejde på tværs af genrer:
’Med Mariagerfjord Korskole som nyt sangkraftcenter er sangkraft-netværket udvidet, ikke blot i antal centre og rækkevidde, men også i genrebredde. At sangkraft-samarbejdet nu også omfatter et sangmiljø, som arbejder på højt niveau inden for den rytmiske genre, er et stort aktiv. Selvom samarbejdet er nyt, har vi allerede en klar oplevelse af, at vi kan lære meget af hinanden. Og så vil vi også gerne understrege, at den skarpe skelnen mellem ’klassiske’ og ’rytmiske’ miljøer ikke altid er hensigtsmæssig. På mange punkter har kormiljøer de samme styrker og udfordringer, så det giver god mening, at vi arbejder sammen om at styrke sangen, både på eliteplan og i bredden, hvad enten vi er til Bach eller Beyonce’, -fortæller Mads Bille, kunstnerisk leder af Sangens Hus.

Videndeling skal fremme kormiljøet
Mariagerfjord Korskole er især begejstret for muligheden for videndeling, da sangkraftcentrene har en unik viden på deres felt. Derudover åbner netværket op for muligheden for landsdækkende tværgående projekter i stedet for individuelle lokale projekter, og det tiltaler Korskolen, fortæller korproducent ved Mariagerfjord Korskole, Henrik Birk Aaboe.

Et af kriterierne for udvælgelsen som Sangkraftcenter er, at der skal være sang for både drenge og piger. På nuværende tidspunkt rummer Mariagerfjord Korskole udelukkende korsang for piger, men som en del af visionen for det fremtidige arbejde med korsang i Mariagerfjord vil skolen starte en drengkors-linje, så også talentfulde drenge får muligheden for at udvikle deres sangfaglige kompetencer.

’I forbindelse med opstart af drengekor kan man forestille sig, at vi allerede her vil trække på netværket imellem sangkraftcentrene. Her har man erfaring med drengekor, så det er oplagt, at vi udnytter den mulighed for videndeling. Til gengæld har vi her i Mariagerfjord erfaring med korsang i folkeskolerne og korsang som integrationsprojekt, så disse projekter er vi selvfølgelig også forpligtet til at dele vores viden omkring. Og det gør vi naturligvis gerne’ – slutter Korproducent med Mariagerfjord Korskole, Henrik Birk Aaboe.




© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Uge 17: Vind i Verdensmålene
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev