Annonce
Del på Facebook   Print siden

Lokal indsamling gav 480.000 kr

MariagerfjordMariagerfjord og omegn
Onsdag 17. december 2014 kl. 16:00

Lokal indsamling gav 480.000 kr
Borgmester Mogens Jespersen på messe i Aarhus


.
Sammenhold baner vejen: Lokal indsamling i kølvandet på HIKs succes, giver 480.000 kr. til ekstraordinær branding af Mariagerfjord

Næsten 90 lokale virksomheder og Mariagerfjord Kommune, har siden september måned bidraget til en indsamling på i alt hele 480.000 kr. Det store pengebeløb går ubeskåret til en ekstraordinær brandingindsats af Mariagerfjord, der skal udnytte at Hobro IKs succes har sat kommunen på landkortet.

Det sidste halve år har Hobros superligahold, ikke uden grund, været på folks læber, i både ind- og udland. Holdets oprykning, samt den fantastiske start på superligasæsonen, satte gang i diskussionen om foreningsånd, sammenhold, og sammenligningen med David og Goliat. Det var denne ubetalelige omtale af området, der fik lokale virksomheder, i samarbejde med Mariagerfjord Erhvervsråd samt den lokale brandinggruppe NOGET For Livet, til at indkalde til et stormøde, hvor man ville diskutere mulighederne for en ekstraordinær branding af Mariagerfjord. Der skulle smedes mens jernet var varmt, og det valgte man at gøre ved at igangsætte en indsamling der netop, i kølvandet på HIKs succes, brander Mariagerfjord som et attraktivt sted at bosætte sig.

I sidste uge blev der så gjort status på den ekstraordinære indsamling, og Erhvervsrådet har netop udsendt en stor tak samt en opdatering, til de næsten 90 virksomheder, der hver især har bidraget med en frivillig donation: Der er nu i alt indsamlet 480.000 kr. De 240.000 kr. er indsamlet blandt lokale virksomheder, mens den anden halvdel er doneret af Mariagerfjord Kommune.


Skæve initiativer med seriøst budskab
En del af midlerne har brandinggruppen NOGET For Livet allerede brugt til at føre flere forskellige opsigtsvækkende aktiviteter ud i livet, mens resten af det indsamlede beløb forventes at skulle bruges på forskellige markedsføringstiltag under den kommende forårssæson.
Blandt andet har gruppen inden vinterpausen stået bag uddelingen af 1000 goodie bags til udebanetilhængere på DS Arena, -samt et angreb på Aarhus fra søsiden i forbindelse med en pokalkamp, hvor Mariagerfjords Borgmester gik i land og erklærede Aarhus for en koloni. Derudover er der kørt 25 helsidesannoncer i Jyllandsposten, som henviser til de mange muligheder i Mariagerfjord, og i oktober stod både Borgmester og ildsjæle klar på en livsstils- og boligmesse i Aarhus, hvor skarpe argumenter og en gimmick med ’få råd til både mors bil og fars bil’, gav stof til eftertanke hos de besøgende på standen.

For bag de skæve og sjove initiativer er et meget seriøst budskab fortæller Erhvervsdirektør Torben Ladefoged: ’Der er beregninger, der viser, at familier fra Aalborg eller Aarhus kan spare 10.000-20.000 kr. hver måned ved at flytte til Mariagerfjord. Og samtidig får de en central beliggenhed mellem 2 universitetsbyer og 500.000 arbejdspladser inden for en times kørsel. Så vores mission er at bruge de indsamlede 480.000 kr. på aktiviteter og initiativer, der udbreder alle de gode argumenter der er for at flytte til Mariagerfjord, så vi kan få nogle flere tilflyttere’..

Se listen af bidragsydere her





© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev