Annonce
Del på Facebook   Print siden

Bedste vin fra Californien

MariagerfjordDe gode køb stod i kø, da der blev testet vin fra Californien
Onsdag 27. august 2014 kl. 06:15

Bedste vin fra Californien

.
Af Claus Forrai, finansbureauet.dk

De gode køb stod i kø, da der i denne uge blev testet vin fra Californien. De bedste californiske vine er ren verdensklasse, og at det tilmed netop nu oftest er årgang 2012 som man finder på vinhandlernes hylder gør ikke vinene dårligere, da det er en af de bedste årgange i Californien i umindelige tider. Så køb roligt ind med både arme og ben.

Der var usædvanlig tæt løb om sejren denne gang, men sejren gik til en gammel kending i en ny årgang i form af Seghesio Sonoma County Zinfandel 2012 fra Vinens Verden (wine.dk), som netop nu forhandles til en pris af 189 kr. Vinen har i årgang 2011 tidligere vundet en Zinfandel test. Og årgang 2012 er endnu bedre. En ganske spektakulær vin, som beviser hvor lækker og overraskende elegant Zinfandel kan være, når udbyttes holdes nede og druematerialet er i orden. Tæt tyk næse med toner af espresso og hestesaddel, voluminøs og opulent mund med superbløde noter af overmodne brombær, tobak og vanilje og med klassisk Zinfandel pebertouch i den imponerende lange eftersmag.

Testvinder
Seghesio Sonoma County Zinfandel 2012
******
Forhandler: Vinens Verden
Pris: 189 kr.

Andre anbefalede vine:

Rodney Strong Russian River Valley Pinot Noir 2012
******
Forhandler: Skjold Burne Vinhandel
Pris: 159,75 kr.
Kommentar: Russian River Valley er et af de bedste steder i verden at dyrke Pinot Noir, og Rodney Strong er et af de bedste amerikanske vinhuse. Så med den kombination kan det næsten ikke gå galt, og da slet ikke i årgang 2012. Og det gør det bestemt heller ikke. Finesserig næse med animalske toner og elegant mund med toner af vanilje og marcipan indhyllet i bløde tanniner. Super køb

Garys' Vineyard Roar Pinot Noir 2012
*****
Forhandler: eriksorensenvin.dk
Pris: 429,95 kr. ved 6 stk
Kommentar: Ren verdensklasse Pinot Noir som efterlader samtlige Bourgogner i samme prisklasse i bakspejlet. En snert af støvregn på en tør grusvej i næsen, fyldig og cremet mund med generøse mængder af tobak, lakrids og Herbes de Provence pakket ind i silkebløde og læderagtige tanniner. Pinot Noir når det er bedst.

The Seven Deadly Zins 2011
******
Forhandler: kassenmedvin.dk
Pris: 120 kr. ved 12 stk
Kommentar: Sødmefuld og pågående Zinfandel som skriger efter en T-bone. Varm alkoholrig næse med en snert af røg og opulent og rig mund med intensive noter af kirsebær, vanilje peber og ristede kaffebønner. Vurderet til 180 kr.

Project Paso Old Vine Zinfandel 2012
******
Forhandler: philipsonwine.com
Pris: 79,95 kr. ved 12 stk
Kommentar: Varm og betagende Zinfandel i bedste pleaser stil fra Sebastiani med kødfuld næse og velour mund med toner af mokka, vanilje og hindbær. Ganske imponerende sag til prisen.

d' Arie Break Away Zinfandel 2009
******
Forhandler: eriksorensenvin.dk
Pris: 129,95 kr. ved 6 stk
Kommentar: Fuldmoden Zinfandel med overraskende elegance og kompleksitet. Intensiv blåbær næse og krydret mund med underspillet sødme og toner af blommer, kirsebær, mælkechokolade og hvid peber. Super lækker vin.

Fess Parker Syrah Santa Barbera County 2011
*****
Forhandler: Hj Hansen Vin / Vinspecialisten
Pris: 185 kr.
Kommentar: Fyldig og markant Syrah med høj densitet. Brombær og våd skovbund i næsen, voluminøs mund med righoldige mængder peber, vanilje, lakrids og lang intensiv eftersmag med delikate noter af trøffel. Fantastisk californisk Syrah

Delicato Chardonnay 2012
*****
Forhandler: SuperBest
Pris: 70 kr. ved 2 stk
Kommentar: Cremet og smøragtig Chardonnay i klassisk oversøisk stil med masser af eksotisk frugt i både næse og mund tilsat en snert af lime og vanilje. Godt køb.

Rodney Strong Knotty Vines Zinfandel 2012
******
Forhandler: Skjold Burne Vinhandel
Pris: 119,75 kr.
Kommentar: Pragtfuld pompøs Zinfandel i opulent stil med alt hvad en sådan skal have af saft og kraft. Oceaner af peber, mørk chokolade, lakrids og mokka i smagen bundet perfekt sammen af det delikate fadpræg. Stor vin.

Cline Zinfandel 2012
*****
Forhandler: Vinoble
Pris: 89 kr.
Kommentar: En blød og indsmigrende udgave af Zinfandel med de klassiske peber og lædertoner, men også med en elegance som man sjældent oplever i en Zinfandel. Godt køb til prisen.

Project Paso Chardonnay 2011
*****
Forhandler: philipsonwine.com
Pris: 79,95 kr. ved 12 stk
Kommentar: Frisk og overraskende sprød californisk Chardonnay med klassiske noter af eksotisk frugt i både næse og mund og med et strejf af såvel citrus som vanilje i den lange elegante eftersmag. Godt køb til prisen.

FinansBureauet.dk tester hver uge en række vine, med det formål at finde de bedste vine til prisen. Alle vine smages som udgangspunkt blindt. Vinene vurderes i forhold til deres priser efter følgende skala:

Stjerner Vurdering
****** Vurderes til at burde koste mindst 50 % mere end butiksprisen
***** Vurderes til at burde koste mellem 25 og 49 % mere end butiksprisen
**** Vurderes til at burde koste mellem 1 og 24 % mere end butiksprisen
Vine der vurderes til at koste mindre end butiksprisen vil ikke blive omtalt.

Læs flere nyheder fra FinansBureauet her



© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev